- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
181

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 181

med, lige til hån faldt i Søvn. Naar han saa vaagnede op igen,
gik han til Klubben eller i Selskab og hørte Sladder, og derfra
fil Sviregilder med Kvinder. Det var første Del af Dagens Pro-
gram, og den næste lød paa Sladder, Vin og Læsning. Det blev
ham efterhaanden en baade fysisk og moralsk Trang at drikke
Vin, fordi han ikke følte sig lykkelig eller vel tilpas, førend han
havde skyllet adskillige Glas ned i sig. Først efter at han havde
fømt en eller to Flasker, forekom Livets mærkelige Gaade ham
ikke mere saa indviklet og vanskelig at klare. Først da sagde han
til sig selv: ,Jeg finder nok ud af det, jeg har allerede Forklarin-
gen parat, men nu har jeg ikke Tid dertil — senere, senere!"
Men dette senere kom aldrig, og naar han vaagnede om Morge-
nen ør i Hovedet og forsviret, var han endnu mere i Vilderede
end nogen Sinde før, og han dukkede saa øjeblikkelig ned i en
Bog for at jage de pinlige Tanker paa Flugt.

Pierre mindedes, at han havde hørt noget om, at Soldater,
naar de ligger som Kanonføde i Løbegrave og Skanser, omspyet
af Fjendens Kugler, gerne tvinger sig til en eller anden Beskæf-
tigelse for at glemme Faren, og han kom saa til det Resultat, at
alle Mennesker egentlig bar sig ad paa lignende Vis blot for at
holde Livet ud. Nogle kastede sig over Studier, andre gik op i
Politik eller Statsmandskunst, og atter andre dyrkede Vin, Kvin-
der og Spil, men alle blot med det Forsæt at glemme. , Nej,"
sagde han til sig selv, ,jeg giver lige meget og lige lidt for det
hele. Det kommer blot an paa ikke at se den sørgelige Virkelig-
hed i Øjnene og at gaa af Vejen for den paa enhver mulig
Maade."

II

Den gamle Fyrst Bolkonskij, der havde boet i Moskvå lige
siden Begyndelsen af Vinteren, var hurtigt bleven en meget po-
pulær Mand. Hans berømmelige Fortid, klare Forstand og origi-
nale Syn paa Livet imponerede alle, og da hans Had til Fransk-
mændene øg hans gammeldags Patriotisme netop passede ind i
den Stemning, som dengang herskede i Moskvå, hvor Begejstrin-
gen for Kejser Alexander var stærkt i Aftagende, blev hans Hus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free