Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 183
besøgte hende en Gang om Ugen. Det gik hende næsten som
den franske Emigrant, der ikke vilde gifte sig med sin Hjerter
Dame, fordi han ikke vidste, hvor han saa skulde tilbringe sine
Aftener. Hun beklagede ligefrem, at Julies Nærværelse havde
gjort en Ende paa deres Korrespondance, for nu vidste hun ikke,
hvem hun skulde betro sine Sorger til, og dem havde hun flere
af end nøgen Sinde før.
Hendes Broder kunde nu ventes hjem hver Dag, men hun
imødesaa hans Ankomst med Ængstelse og Bekymring, thi hun
havde haft saa lidt Held med sine Bestræbelser for at paavirke
Faderen til Gunst for Giftermaalet, at den gamle Fyrste tvært-
imod kom i det heftigste Raseri, hver Gang dette Emne blev
bragt paa Bane. En anden Kilde til Bekymring var den, at hun
mente at have opdaget, at Faderens store Urimelighed var gaaet
i Arv til hende. Naar hun underviste den lille Nikolaj, kunde
hun nemlig blive i den Grad ude af sig selv, blot fordi han ikke
svarede hurtigt nok eller var lidt uopmærksom, at hun øjeblik-
kelig afbrød Undervisningen og satte ham i Skammekrogen.
Men i næste Øjeblik fortrød hun sin Hidsighed og græd over sin
Mangel paa Selvbeherskelse, og Drengen kom saa brølende hen
til hende øg blandede sine Taarer med hendes. Hendes største
Sorg var dog Faderens unaturlige Haardhed over for hende, der
tiltog med hver Dag. Hun vilde have kunnet finde sig i alt, selv
i tørre Hug, men hun kunde ikke bære, at han, der dog til syven-
de og sidst holdt af hende, ydmygede hende ved enhver Lejlighed
og behandlede hende som det usleste Skumpelskud.
Hans Opmærksomhed over for Mlle. Bourrienne var i det sid-
ste Par Maaneder bleven endnu mere paafaldende end før, idet
han nu viste hende en næsten overstrømmende Venlighed, især
naar han lige havde overfuset sin Datter. En Dag, medens Fyrst-
inden var til Stede, gik det endogsaa saa vidt, at han kyssede
Mamsellen paa Haanden, drog hende ind til sig og omfavnede
hende, og den fortørnede Marie skyndte sig saa dybt rødmende
ud af Værelset. Da Mlle. Bourrienne nogle Øjeblikke efter traad-
te ind til hende, smilende som altid og med en munter Spøg paa
Læberne, aftørrede hun i en Fart sine Taarer og overvældede
hende med Bebrejdelser.
»Hvor det er stygt og lumpent at benytte Dem af hans Svag-
hed! Gaa — jeg vil ikke se Dem herinde!" raabte hun og brast
atter i Graad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
