Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Krig og Fred
Men Følgerne udeblev ikke, thi den næste Dag ved Middags-
bordet maatte hun opleve den Tort, at Fyrsten gav Tjeneren Or-
dre til at byde Mlle. Bourrienne først. Og da den stakkels Fyr
senere var saa uheldig at gaa med Kaffen til Fyrstinden, før han
havde været hos Mamsellen, blev den gamle Tyran saa ude af
sig selv, at han kastede sin Krykkestok lige i Hovedet paa Syn-
deren og lovede ham, at han den næste Dag skulde blive puttet i
Trøjen.
»Og du vover at glemme, hvad jeg har befalet dig to Gange!
Har du ikke hørt min Ordre — hæ? Mamsellen er Nummer ét
her i Huset ... forstaar du det ... hun er min allereneste og
allerbedste Veninde!" skreg han rasende, og idet han derpaa
vendte sig om mod sin Datter, vedblev han: ,,Og hvis du igen
vover at forglemme dig over for hende ligesom i Gaar, saa skal
jeg vise dig, hvem der er Herre her i Huset. Herud med dig,
og lad mig ikke se dig mere, før du har bedt hende om Forla-
delse!" Den stakkels Fyrstinde Marie gjorde saa Mamsellen en
Undskyldning og opnaaede efter mange Anstrengelser, at Tjene-
ren blev taget til Naade igen.
. Efter saadanne Scener kæmpede Fyrstinden en haard Kamp,
idet hendes saarede Stolthed var lige ved at faa Overtaget over
hendes kristelige Ydmyghed, men naar hun saa kom i Hu, hvor
svag og affældig Faderen var, vandt hendes bedre Følelser altid
Sejr, og hun bebrejdede sig da, at hun blot et Øjeblik havde
tænkt paa at sætte sig op imod ham.
III
Paa den Tid boede der i Moskvå en ung fransk Læge, Doktor
Métivier, som paa Grund af sin Dygtighed og sit elskværdige
Væsen var særlig velset i aristokratiske Kredse, hvor man satte
megen Pris paa ham baade som Selskabsmand og som Læge; og
skønt den gamle Fyrste stillede sig meget skeptisk over for
Lægekunsten, havde han dog efter Mille. Bourriennes Raad givet
sig ind under den franske Doktors Behandling og vænnet sig
saaledes til ham, at han endogsaa modtog ham regelmæssigt to
Gange om Ugen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>