Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Krig og Fred
stærkt i Kurs for Øjeblikket. I Petersborg har de ikke alene travlt
med at skrive Noter, men ogsaa Love. Min Søn Andrej har været
med til at skrive et helt Dusin af dem, den ene værre end den
anden. Hæ, hæ! Jo Skriveriet, det florerer i vore Dage!"
,Ja, De har vel alle hørt, hvad der passerede forleden ved
Revuen i Petersborg," sagde den gamle General, efter at have
rømmet sig et Par Gange for at tiltrække sig Selskabets Op-
mærksomhed. ,Det var ellers en nydelig Opførsel, den franske
Gesandt viste."
»Var han ikke uartig mod Hans Majestæt?"
khin. ,Jeg synes, jeg har hørt noget derom."
»Ja, nu skal De blot høre. Da Kejseren gjørde ham den Ære
at henlede hans Opmærksomhed paa Grenaderregimenternes
smukke Holdning og Marsch, saa” han næppe derhen og tillod
sig endogsaa at bemærke, at man i Frankrig ikke lagde Vægt paa
den Slags Uvæsentligheder. Kejseren svarede ikke, men ved
den næste Revu var Gesandten fuldstændig Luft for ham."
»Det ligner rigtig disse Franskmænd, de er lige uforskam-
mede alle sammen!" erklærede Fyrsten. ,Se nu Métivier for
Eksempel, ham blev jeg nødt til at jage paa Døren i Morges. —
Han trængte ind til mig, skønt jeg havde givet Ordre til, at
ingen maatte forstyrre mig," brummede han med et forbitret
Sideblik til Datteren og fortalte saa om sit Sammenstød med
Doktoren, og hvad der bevægede ham til at tro, at Métivier var
en slet og ret fransk Spion. Og skønt hans Grunde var fuldstæn-
dig grebne ud af Luften, var der dog ingen af de tilstedeværen-
de, som fandt Anledning til at modsige ham.
Efter at Champagnen var bleven skænket rundt, rejste alle
sig og gik hen til den gamle Fyrste for at bringe ham deres Lyk-
ønskning, og Datteren kom saa ogsaa hen til ham med sit fyldte
Glas. Han bød hende sin runkne Kind til Kys, men sendte hende
samtidig saa iskoldt et Blik, at hun øjeblikkelig forstod, at han
ikke havde glemt, hvad der var passeret om Formiddagen, og at
hans Beslutning var uigenkaldelig. Under Resten af Maaltidet
sagde han ikke et Ord, men ved Kaffen levede han op igen og
fremsatte saa med sit sædvanlige sprudlende Liv sine Meninger
og Tanker om den kommende Krig.
Vore Krige med Bonaparte," sagde han, ,vil altid faa en
uheldig Udgang for os, saa længe vi søger Forbund med Tysk-
land og blander os i, hvad der foregaar i Europa. Vi skal hver-
spurgte Lopu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
