Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 189
ken tage Parti for eller imod Østerrig, vort Blik bør være rettet
mod Øst. Og hvad Bonaparte angaar, bør vi indskrænke os til
at afvise ham, naar han kommer os for nær. Gør vi det, og hol- Wi
der vi vore Grænser godt bevogtede, vil han ikke vove at over- li
skride dem som i 1807." i
»Men hvor kan De dog tro, Fyrste, at vi vil føre Krig med
Frankrig?" indvendte Rostoptschin. ,Mener De virkelig, at vi
kan bekvemme os til at løfte Haanden mod Franskmændene,
vore Forbilleder og Læremestre i alt. Har De ogsaa rigtig lagt
Mærke til vore unge Herrer og Damer? De ser op til alt dette
galliske Væsen, og Paris staar for dem som et jordisk Paradis.
— Alt er jo fransk hos os,” vedblev han med hævet Stemme,
»baade Klæder og Sæder, Tanker og Følelser. Og medens De
jager Métivier ud af Huset, fordi han er en Karnalie af en Fransk-
mand, ligger alle vore Damer paa Knæ for ham. Nej, Kvinde-
kønnet har Svaghed for alt dette franske Uvæsen. Se i Gaar
Aftes for Eksempel var jeg sammen med tre katolske Damer,
som af ren og bare Gudsfrygtighed har indhentet Pavens særlige
Tilladelse til at maatte brodere og sy om Søndagen. Og dog
mødte disse kvindelige Helgener saa nøgne, at de reverenter talt
godt kunde have tjent som Skilt for et offentligt Hus. Nej, jeg
vilde ønske, Fyrste, at jeg kunde hente Peter den Stores Prygle-
kæp frem fra Kunstkammeret og muntre Ungdommens Ryg-
stykker med den, saa skulde Piben nok faa en anden Lyd."
Ingen af Tilhørerne sagde noget, men den gamle Fyrste saa"
smilende hen paa Rostoptschin og nikkede bifaldende.
»Naa, men Klokken er mange! Tak for i Dag, Deres Excel-
lence, og Helsen og Sundhed i det ny Aar!" sagde Rostoptschin,
idet han rejste sig med en af sine sædvanlige pludselige Be- f
vægelser og derved gav Signalet til Opbrud.
»Farvel, min kære Ven!" svarede Fyrsten og stak sin Kind
hen til ham. ,Dine Ord er Musik for mine Øren og kvæger mit
gamle Hjerte. Lev vel da for denne Sinde!" |
Efter Rostoptschin tog ogsaa de andre Herrer Afsked, og |
derpaa gik Fyrsten ind i sit Værelse uden at sige Godnat til |
Datteren. |
ES
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
