Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Krig og Fred
læste sentimentale Romaner højt for hende med bævende Stem-
me, og naar de mødtes mellem andre Mennesker, vekslede de
yderst veltalende Blikke, der syntes at sige: ,Ja, vi to er de
eneste her, som forstaar hinanden."
Julie havde allerede længe ventet paa, at hendes melankol-
ske Tilbeder skulde erklære sig, og hun havde sit Ja i Bered-
skab, men Boris kunde ikke overvinde sig selv til at foretage
det afgørende Skridt, da han følte sig frastødt af hendes Lyst til
at komme ind under Ægteskabsaaget og af hendes unaturlige og
usande Væsen. Han mødte daglig hos Karagins og besluttede
hver Aften, naar han gik derfra, at han den næste Dag vilde er-
klære sig, men naar han gensaa Julies røde, overpudrede Ansigt,
hendes svømmende Øjne og hendes melankolske Fjæs, der var
parat til at smelte hen i Lykke, saa snart Kærlighedserklæringen
kom, var det ham umuligt at udtale det afgørende Ord, skønt
han allerede i Tankerne betragtede sig som den lovmæssige
Ejermand af de tre Godser, hun bragte i Medgift, og endogsaa
havde gjort sig Rede for, hvorledes han vilde anvende Indtæg-
terne af dem. Julie, der lagde Mærke til den Kamp, han førte
med sig selv, kunde undertiden gribes af en Mistanke om, at
hendes Person var ham ubehagelig, men hendes kvindelige For-
fængelighed trøstede hende saa altid hurtigt med, at det kun var
hans store Kærlighed, der gjorde ham usikker og undselig. Da
han imidlertid stadig udeblev med sin Erklæring, begyndte hen-
des Melankoli at vige for en vis Irritation, og det endte da med,
at hun, kort forinden Boris’ Orlov udløb, lagde en dristig Plan
for at faa en Afgørelse paa Sagen. Det var Tilfældet, der ilede
hende til Hjælp i Skikkelse af Anatole Kuragin, som uventet
dukkede op i hendes Moders Salon, og hans Tilsynekomst havde
den Virkning, at hun pludselig opgav sit tungsindige Væsen og
udkaarede ham til sin erklærede Tilbeder.
Tanken om at blive til Nar og forgæves at have tilbragt en
hel Maaned som melankolsk Yngling i Julies Nærhed, men endnu
mere Frygten for, at hendes tre store Godser skulde gaa over j
den dumme Anatoles Hænder, krænkede i allerhøjeste Grad
Boris, og han tog saa en skønne Dag til Karagins med det faste
Forsæt at erklære sig. Julie modtog ham med et glad og sorg-
løst Ansigt, fortalte let henkastet, hvor udmærket hun havde
moret sig paa Ballet den foregaaende Aften, og spurgte ham
smilende, naar han agtede at rejse. Dette havde til Følge, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>