Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 193
des Moder førte denne Vinter et yderst selskabeligt Hus, og der
var ikke et Bal, en Soiré eller en Teaterforestilling i Moskvå,
som Julie forsømte; men ikke desto mindre syntes hun meget
ligegyldig over for denne Verdens Glæder og forsikrede alle,
at hun foragtede disse og kun satte sin Lid til Tilværelsen hisset.
Man fik i det hele taget det Indtryk af hende, at hun havde lidt
en eller anden Skuffelse, og hun troede ogsaa selv derpaa, skønt
hun kun havde danset paa Roser hele Livet igennem. Med de
unge Herrer, der kom i Huset, førte hun ofte lange Samtaler i
Enrum om det jordiske Livs Forfængelighed, og hun viste dem
saa gerne sit Album, der var fuldt af melankolske Digte og
Tankesprog, som stemte Sindet til Alvor.
I Boris, der var lige saa melanko!sk som hun, fandt hun en
kær aandsbeslægtet. Hun beklagede, at han saa tidligt havde lært
Livets Skuffelser at kende, og tilbød ham at søge Trøst i hendes
Venskab. ,Selv har jeg lidt og gennemgaaet ubeskrivelig meget,"
sagde hun engang og aabnede sit Album for ham. Og Boris teg-
nede saa to Træer i det og skrev nedenunder:
Årbres rustiques, vos sombres rameaux secouent sur moi les ténébres et la
mélancolie.
Paa den næste Side derimod tegnede han et Gravkapel med
følgende Indskrift:
La mort est secourable, et la mort est tranquille.
Ah! contre les douleurs il n’y a pas d”autre asile.
»Ja, der er virkelig noget forjættende i det Smil, som sendes
os gennem Taarer," sagde hun, da Boris rakte hende Albumet.
»Det er en Lysstraale i Mørket, et Løfte om Trøst i Sørgen og
Fortvivlelsen.”"
Efter at hun havde afleveret denne Tirade, tog Boris atter
Bogen og skyndte sig at skrive følgende Digt:
Aliment de poison d’une åme trop sensible,
Toi, sans qui le bonheur me serait impossible,
Tendre mélancolie, ah, viens me consoler,
Viens calmer les tourments de ma sombre retraite
Et méle une douceur secréte
Å ces pleurs, que je sens couler.
Det var virkelig to Sjæle, der havde fundet hinanden. Julie spil-
lede de bedrøveligste Nocturner for Boris paa sin Harpe, og han
Leo Tolståy: Krig og Fred. II 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
