Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SES
i
Sa gel
ma:
FODE Kær
202 Krig og Fred
Natascha saa” op, deres Læber mødtes, og hun trykkede sit
taarevædede Ansigt op mød Venindens Kind.
»Ja, jeg véd ikke, hvis Skyld det er — maaske ligger Fejlen
paa begge Sider. Men det er forfærdeligt at skulle lide saaledes
— Aa, hvorfor kommer han dog ikke!"
Hun gik endelig ned med røde, forgrædte Øjne, men Marja
Dmitrjevna, der vidste, hvorledes Fader og Datter var bleven
modtaget, lod som ingenting og lo og spøgte med Gæsterne for
at bortlede Opmærksomheden fra Natascha.
VIII
Om Aftenen tog Grev Rostov og de to unge Piger hen i Ope-
raen, hvor Marja Dmitrjevna havde skaffet dem en Loge. Na-
tascha vilde rigtignok helst være blevet hjemme, men da den
gamle Dame havde bestilt Pladserne udelukkende for hendes
Skyld, besluttede hun at tage med for ikke at krænke hende. Da
hun efter at have klædt sig paa kastede et sidste Blik ind i Spej-
let, kom hun til det Resultat, at hun i Aften saa” ualmindelig
nydelig ud, men dette gjorde hende kun endnu mere bedrøvet
og længselsfuld.
,Aa Gud, hvis han dog blot var her," tænkte hun, ,saa vilde
jeg ikke nøjes med et ængsteligt Kys som hin Dag, da han første
Gang erklærede mig sin Kærlighed, men jeg vilde omslynge ham
med mine Arme, trykke mig ind til hans Bryst og tvinge ham til
at se mig ind i Øjnene med sit gennemtrængende, søgende Blik.
Ja, hvad bryder jeg mig om hans Fader og hans Søster. Det er
ham, ene ham, jeg elsker: hans Ansigt, hans Blik — og hans
Smil, der er saa mandigt og barnligt paa én Gang. Nej, jeg vil
slet ikke tænke paa ham, jeg, maa se at slaa ham helt ud af Ho-
vedet, til han kommer. — Aa, jeg kan ikke udholde denne
Ventetid; nu er jeg igen lige ved at græde!" sukkede hun og
vendte sig bort fra Spejlet. ,,Det er mig virkelig ufatteligt, at
Sonja kan elske Nikolaj med denne rolige Kærlighed og vente
saa længe og taalmodigt. — Nej, hun ligner rigtignok ikke mig!"
sagde hun til sig selv, medens hendes Blik dvælede ved Ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
