Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESES
anse
204 Krig og Fred
Nataschas mørke Øjne gled hen over Mængden uden at dvæle
ved nogen enkelt, og hendes lille Haand, der hvilede paa Loge-
randen, bevægede sig mekanisk i Takt til Musikken, medens den
samtidig krøllede Programmet paa en højst ubarmhjertig Maade.
»Ih, se der har vi jo Fru Alenin og hendes Datter!" sagde
Sonja og pegede hen paa Logen lige overfor.
»Ja, og hendes Mand staar bag ved hende. Nej du store Gud,
hvor han er bleven tyk!" bemærkede Greven.
»Og i Løgen ved Siden af sidder Anna Mikhailovna. Det er
dog en vældig Haarpynt, hun møder med."
»Ja, nu ser jeg hende!" sagde Greven. ,»Hun er sammen med
Fru og Frøken Karagin, og hendes Øjesten Boris er selvfølgelig
ogsaa med. Jeg tør holde adskilligt paa, at han og Julie er for-
lovede."
»Ja, vel er de forlovede,” oplyste Schinschin, som lige var
kommet og stod i Baggrunden af Logen. »Og jeg kan oven i Kø-
bet oplyse, at de er bleven det i Gaar.”"
Natascha rettede sin Kikkert derhen og opdagede saa Julies
henrykte, rødblussende Ansigt ved Siden af Moderens. Bag hende
saas den smilende Boris, der bøjede sig ned over Julie, medens
han pegede over mod Rostovs Loge.
,Det er mig, de taler om," tænkte Natascha. ,Hun er skin-
syg paa mig, og han søger at berolige hende. Aa, hvor latterligt!
De skulde blot vide, hvor ligegyldige de er mig alle sammen!”
Bagest i Logen saa" man Anna Mikhailovna med en vældig,
struttende Haarpynt og med et lykkeligt, men gudhengivent Ud-
tryk i sit Ansigt. Baade over hende og den øvrige Del af Selskabet
hvilede der en festlig Duft af Forlovelsesglæde, der stod i saa
stærk en Modsætning til Nataschas triste Sindsstemning, at Erin-
dringen om al den Ydmygelse, hun havde maattet lide om For-
middagen, atter dukkede op i hende med stor Styrke.
»Ja, hvorfor vil Andrejs Fader ikke vide noget af mig at sige?
Er jeg maaske ikke god nok til hans Søn?" spurgte hun med
Bitterhed sig selv, men et Øjeblik efter besluttede hun at jage
alle de mørke Tanker paa Flugt og gav sig saa til at betragte de
mange kendte og ukendte Ansigter nede i Parkettet.
Midt i forreste Række og med Ryggen mod Scenen stod den
lyskrøllede Dologhov malerisk draperet i en folderig persisk
Dragt, og skønt han godt vidste, at han tiltrak sig alles Opmærk-
somhed, var hans Holdning dog i højeste Grad frejdig og uge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
