Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 207
undersøgte saa de nærmeste Tilskueres Ansigter for at se, om
hun kunde opdage lignende Følelser hos dem, men de fulgte alle
med stor Opmærksomhed, hvad der foregik paa Scenen, og syn-
tes i høj Grad begejstrede over, hvad de saa”.
»Ja ja, saa skal det vel være saaledes!" tænkte Natascha,
medens hendes Blik gled fra de friserede Hoveder nede paa
Gulvet over mod de nedringede Damer i Logerne og derfra hen
til Grevinde Helene, der sad i sin skønne Nøgenhed og stirrede
smilende ind paa Scenen med sin sædvanlige olympiske Ro, me-
dens hun frydede sig over Lyset, der rigtig lod hendes yppige
Skønhed komme til sin Ret. Og hvordan’det nu gik eller ikke,
følte Natascha sig saa lidt efter lidt greben af en mærkelig Rus,
der fuldstændig lod hende glemme, hvor hun var og hvad der
foregik om hende. Hun sad og stirrede ud for sig med et aands-
fraværende Smil, medens de underligste Tanker og Indfald, alle
uden Forbindelse med hinanden fløj igennem hendes Hoved. I
det ene Øjeblik ønskede hun at kunne hoppe ned paa Scenen og
synge det Parti, som Primadonnaen lige havde sunget, i det
næste følte hun en heftig Trang til at give en gammel Herre, der
sad til venstre for hende, et lille Dask med Viften, og i det næste
atter grebes hun af den mest brændende Lyst til at bøje sig over
mod Grevinde Helene og kilde hende under Hagen.
Under en af Pauserne hørte hun Skridt nedenfor i Parkettet,
og da hun saa bøjede sig frem, opdagede hun en smuk ung Offi-
cer, der knejsende og med klirrende Sporer nærmede sig Grev-
inde Besukhovs Loge. Det var Anatole Kuragin, som hun ikke
havde set siden hint mindeværdige Bal i Petersborg. Han gik
lige hen til Søsteren, lagde sin behandskede Haand paa Loge-
randen og vekslede et Par Ord med hende, medens han saa” hen
paa Natascha.
»Men hun er jo nydelig!" sagde han halvhøjt, og hun var ikke
i Tvivl om, at det var hende, denne Yftring gjaldt. Derpaa gik han
videre og satte sig ved Siden af Dologhov, hvem han gav et lille
venskabeligt Puf, der tydeligt viste, hvor fortrolig han var med
denne fejrede Mand, som alle andre kun nærmede sig med den
største Ærbødighed.
»Hvor han ligner Grevinde Besukhov!" bemærkede Greven.
»Ja, det kalder jeg rigtignok et smukt Søskendepar.”"
Schinschin fik nu travlt med at fortælle den gamle Greve om
Anatoles mange opsigtsvækkende Kærlighedseventyr, og Nata-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
