Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 209
Bagtæppet var der anbragt et rundt Hul. som, maar man tog Fan-
tasien til Hjælp, nok kunde gælde for Maanen. Musikken nede i
Orkesteret lød sagte og dæmpet, og efter at den havde spillet
nøgen Tid, styrtede der en Mængde Mennesker indhyllede i
sorte Kapper ind paa Scenen. Man saa” dem svinge med Dolke,
og da de havde moret sig lidt med det, kom der en hel Del for-
mummede Skikkelser ind, som trak af med den fyldige Prima-
donna, der nu til en Afveksling mødte i blaa Kjole. Men det va-
rede for Resten længe, inden de fik hende transporteret over
Scenen, for de standsede hvert Øjeblik og tog sig en lille Opsang,
inden de halede hende videre. Saa snart hun var kommen helt
udenfor, lød der tre Slag paa en Gongong, og i samme Nu faldt
alle de sortklædte Mænd paa Knæ og istemmede en Hymne. T;il-
skuerne klappede voldsomt under hele denne Scene. og Bifaldet
steg flere Gange saa stærkt, at Spillet endogsaa helt maatte af-
brydes.
Hver Gang Nataschas Øjne under denne Akt gled ned i Par-
kettet, saa” hun, at den smukke Anato’e ufravendt betragtede
hende, og skønt det ikke gjorde noget synderligt Indtryk paa hen-
de, glædede det hende dog, at hun i den Grad havde erobret ham.
at han kun havde Øje for hende.
I næste Mellemakt rejste Grevinde Besukhov sig, vendte sig
om mod den gamle Greve og begyndte at underholde sig med
ham paa den elskværdigste Maade, uden at tage fjerneste No-
tits af alle dem, der strømmede ind i Logen for at bringe hende
deres Hyldest.
»De maa endelig forestille mig for Deres to fortryllende unge
Piger," sagde hun med indsmigerende Røst. ,Hvor jeg kommer
hen, taler man kun om dem, og saa kender jeg dem ikke engang
endnu.”
Natascha rejste sig og gjorde en Kompliment for Grevinden,
helt rød af Henrykkelse over de smigrende Ord, hun havde hørt.
»Ja nu, da jeg ser, at Moskvå ejer saadanne Skønheder, er jeg
stolt over ogsaa at høre til dens Damer. Aa, hvor De dog maa
skamme Dem over, at De har kunnet begrave to saa nydelige
unge Piger et helt Aar ude paa Landet. Nej, kære Greve, det er
ikke rigtigt af Dem; men nu maa De sandelig heller ikke nægte
mig den Glæde, at tage mig lidt af dem. Jeg bliver her kun kort
Tid ligesom De, og vi maa derfor skynde os at more dem. — Ja,
jeg kender Dem for Resten godt af Omtale," henvendte hun sig
Leo Tolstoy: Krig og Fred. II 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
