Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Krig og Fred
Deltagerne skal møde i Kostume. Det maa De endelig være med
til; jeg svarer for, at De vil komme til at more Dem. — Naa,
tag nu med, hører Del" hviskede han, medens hans smilende
Øjne søgte ned til hendes blottede Arme og Hals.
Natascha mærkede nok, at han var meget bedaaret af hen-
de, og det var hende behageligt, men paa samme Tid følte hun
sig dog forunderlig trykket og generet af hans Nærværelse. Naar
hun ikke saa’ paa ham, havde hun en bestemt Fornemmelse af,
at hans Blik hvilede paa hendes Skuldre og Hals, og naar hun
saa søgte at gøre en Ende paa denne udelikate Stirren ved at
tvinge ham til at se hende ind i Øjnene, mærkede hun med Ræd-
sel, at den Blufærdighedens Følelse, som ellers altid skærmede
hende over for Mændene, flygtede i hans Nærværelse. Uden at
hun selv vidste hvorfor, mærkede hun, at denne Mand i de sidste
fem Minutter var kommen til at staa hende umaadelig nær, og i
Følelsen heraf vovede hun næppe at vende sig om af Frygt for,
at han pludselig skulde gribe hendes Haand eller kysse hende
paa Halsen. De havde kun talt om de ligegyldigste Ting, og dog
var det, som om han forstod enhver af hendes Tanker og ejede
hele hendes Fortrolighed. Hun saa” spørgende hen påa Faderen
og paa Grevinde Helene; men Grevinden havde saa travlt med
at konversere en Herre, at hun slet ikke bemærkede hendes Blik,
og hendes Faders fornøjede Ansigt udtrykte kun Glæde over, at
hans Øjesten morede sig saa godt.
Under en Pause, som Anatole benyttede til at sende hende
et langt og dvælende Blik, spurgte Natascha, for at gøre en Ende
paa Tavsheden og hans stumme Øjensprog, om han befandt sig
vel i Moskvå, men saa snart hun havde gjort Spørgsmaalet, rød-
mede hun, da det nu forekom hende upassende, at hun atter
havde begyndt Samtalen med ham.
»Ja, da jeg kom hertil," svarede han smilende, ,fandt jeg,
at her var meget kedeligt. Thi det, som gør Livet lyst og be-
hageligt, er jo dog de smukke unge Damer, og dem var der ingen
af her. Men nu synes jeg udmærket om at være her!" til-
føjede han med Eftertryk og saa” hende dybt ind i Øjnene. ,,Naa,
vil De saa være med til Karruselridtet, Komtesse? De bliver
sikkert den skønneste af dem alle! — Lov mig, at De vil komme,
henrivende Komtesse," hviskede han, idet han strakte Haanden
ud imod hendes Brystbuket, ,0g skænk mig denne lille Rose
som Tegn paa, at De vil holde Deres Løfte!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
