Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 513
Natascha fattede knap Ordenes Betydning, men hun følte, at
der var en upassende Bagtanke i dem, og da hun ikke rigtig vid-
ste, hvad hun skulde svare, vendte hun sig bort og lod, som om
hun ikke havde hørt hans dristige Tale. Men den Tanke, at han
sad hende saa nær, lige bag ved hende, gjorde hende nervøs og
urolig. ,Hvad mon han nu tænker?" spurgte hun sig selv. ,Mon
han er ked af det eller fornærmet? Skal jeg gøre min Uret god
igen?" Til sidst vendte hun sig om, og da hun saa mødte hans
straalende Blik og hans vindende, tillidsfulde Smil, følte hun sig
fuldstændig besejret. Hun smilede til ham, medens hun saa"
ham ind i Øjnene, og mærkede i samme Nu med Rædsel, at der
ikke mere var nogen Skranke mellem hende og ham.
Tæppet gik atter op, og Anatole trak sig tilbage lykkelig og
sejrsstolt, medens Natascha begav sig ind i sin Faders Loge
sanske fortumlet af den ny Verden, hun havde faaet et Indblik i.
Hun var saa levende optaget af, hvad der var foregaaet, at hen-
des Længsel efter Fyrst Andrej og hendes Ærgrelse over For-
middagens Begivenheder nu kun eksisterede som en taaget Biler
dring, der laa langt tilbage i Fortiden.
I fjerde Akt var der en Troldmand, som sang og gestikulerede
med AÅrmene, lige til han forsvandt gennem en Lem, som plud-
selig aabnede sig under ham. Dette var det eneste af alt, hvad
der foregik paa Scenen, som stod klart for hende, saa betaget
var hun af Anatole, der syntes at tiltrække hende med magnetisk
Kraft. Da hun og Sonja stod nede i Forhallen med Tøjet paa,
kom han igen hen til dem, kaldte deres Vogn frem, hjalp dem ind
i den og fik Lejlighed til at trykke Nataschas Arm et godt Stykke
over Albuen. Rødmende og forvirret saa’ hun op paa ham og
mødte da hans straalende og lidenskabelige Blik, der ledsagedes
af et Smil saa ømt og kærlighedsfuldt, at det blændede hende
som et Lys i Mørket.
Først efter at de var komne hjem, og medens hun sad sam-
men med de andre ved Tebordet, vaagnede Natascha af sin
Fortryllelse, og i samme Nu som hun blev sig Virkeligheden
rigtig bevidst, udstødte hun et lille Skrig og flygtede ind i sit
Værelse: ,,Du store Gud, jeg er fortabt — det er ude med mig!"
sagde hun forfærdet til sig selv. ,,Men hvor kunde jeg dog ogsaa,
lade det komme saa vidt!" Hun sad længe og skjulte sit blussen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
