Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Krig og Fred
de Ansigt i Hænderne, medens hun søgte at blive klar paa sig
selv. For lidt siden, medens hun sad i det oplyste Teater, hvor
Musikken og Bifaldsraabene lød i hendes Øren, havde hun fun-
det det hele saare naturligt og ligefremt, men nu, da hun var
alene, følte hun sig greben af Angest og Tvivl. ,,Men hvad en
der dog i Vejen med mig?" sukkede hun den ene Gang. efter
den anden. ,Hvad var det for en mærkelig Ængstelse, som greb
mig i hans Nærværelse, og hvorfor er jeg saa bedrøvet og anger-
fuld?" Det eneste Menneske, hun vilde have kunnet betro sig
til, var Moderen, men hun var langt borte. Sonja, der var saa
ren og ufejlbarlig, vilde intet kunne forstaa af alt dette, men kun
forfærdes over hendes Tilstaaelse, og Natascha maatte altsaa
selv søge at finde ud af, hvad der pinte og tyngede hendes Sind.
»Er jeg da nu fuldstændig uværdig til Andrejs Kærlighed?"
spurgte hun sig selv og gjorde sig saa Umage for at finde, at
dette Spørgsmaal var yderst dumt og latterligt. ,Hvad er der
egentlig sket? — Intet! Jeg har jo ikke forbrudt mig i nogen
Henseende og ikke i fjerneste Maade opmuntret ham. Ingen faar
det at vide, og jeg faar ham aldrig mere at se. Altsaa er det
klart, at jeg intet har at angre, og at Andrej trøstig kan elske
mig, som jeg er. Som jeg er — men hvordan er jeg da? Aa Gud,
aa Gud, hvorfor er han her dog ikke?" Et Øjeblik fik hun Ro,
men i det næste sagde et hemmeligt Instinkt hende, at skønt alt
dette kunde være rigtigt nok, saa var hendes sikre, rene Kær-
lighed til Andrej dog for bestandig udslettet af hendes Hjerte.
Og hun genkaldte saa i Erindringen de Ord, der var faldne mel-
lem hende og Anatole, medens hun samtidig søgte at fremmane
hans smukke Ansigt, indsmigrende Bevægelser og det ømme
og forføreriske Smil, der havde ledsaget hans dristige Haandtryk.
XI
Anatole var bleven sendt til Moskvå af sin Fader, fordi han
havde brugt 20,000 Rubler i det sidste Aar og dertil lavet en
Gæld, som var mindst lige saa stor. Hans Papa havde i.den An-
ledning tilkendegivet ham, at det var sidste Gang han vilde
hjælpe ham, og at det kun skete paa den Betingelse, at han rejste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
