Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 225
Efter Teen tog Marja Dmitrjevna Plads i sin Lænestol og
kaldte Natascha og den gamle Greve hen til sig.
»Naa, kære Venner," begyndte hun, nu har jeg nøje over-
vejet det hele og kan give jer et godt Raad. I Gaar var jeg hos
den gamle Fyrst Bolkonskij, som I véd, og talte med ham om
Tingene. Han tog naturligvis stærkt paa Veje, men mig stopper
man ikke Munden paa saa let, og det endte da med, at jeg ordent-
lig læste ham Teksten.”
»Og hvorledes optog han det?” spurgte Greven.
»Aa, det gale Menneske, han vilde ikke paa nogen Maade
høre Raison. Men derfor mener jeg ogsaa, at vi bør lade den Sag
fare og ikke mere plage vor kære, lille Natascha. Mit Raad er
altsaa, at I rejser hjem til Otradnoje saa snart Forretningerne er
afsluttede, og at I bliver der ganske roligt og ser Tingene an."
»Nej, påa ingen Maade! Nej!" indvendte Natascha ivrigt.
»Jø, vist saa. I maa rejse herfra snarest muligt. Er du her i
Byen, naar din forlovede kommer, risikerer du, at han lægger
sig ud med sin Fader; men faar han Lov til at tale i Ro med den
gamle Særling, lykkes det ham maaske at bringe ham til For-
nuft, og er det først sket, rejser han ned og henter dig."
Den gamle Greve, der indsaa, hvor fornuftig hendes Plan
var, bifaldt den øjeblikkelig. Hvis Fyrst Bolkonskij skulde blive
mere medgørlig, kunde de jo altid tage tilbage til Moskvå, og
skulde han vedblivende nægte sit Samtykke til Brylluppet, kunde
man som en sidste Udvej holde dette paa Otradnoje.
»Ja, De har altid Ret," sagde han i en overbevist Tone, ,,0g
jeg beklager kun, at jeg overhovedet har ført Natascha hen til
ham."
»Nej, det er der sandelig ingen Grund til. Da I nu engang
var her, maatte I jo dog vise ham den Høflighed, og naar han
ikke vil se jer, bliver det virkelig hans egen Sag. For Udstyrets
Skyld behøver I ikke at vente; det er saa godt som færdigt, og
hvad der mangler, skal jeg nok sende jer senere. Og hvor nødig
jeg end vil af med jer, tror jeg dog, at det er bedst I rejser. —
Men det er sandt, jeg har jo et Brev til dig fra Fyrstinde Marie,"
tilføjede hun og trak en lille Billet op af sin Ridicule. ,Den stak-
kels Pige, hun er saa bange for, at du skal tro, at hun ikke holder
af dig."
»Ja, det ér da ikke saa underligt," svarede Natascha. ,Jeg
véd jo, at hun ikke kan fordrage mig."
Leo Tolstoy: Krig og Fred. II 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
