- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
224

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224 Krig og Fred

hendes forskrækkede Blik; to brændende Læber berørte hen-
des, og i samme Nu hørte hun Skridt og en Silkekjoles Raslen.
Det var Grevinde Helene. Saa snart Natascha opdagede hende,
saa” hun op paa ham med et spørgende og forfærdet Udtryk og
gjorde et Par Skridt hen mod Døren.

,Blot et Ord endnu! Hør dog mit sidste Ord!" hviskede Ana-
tole efter hende, og hun standsede saa, da hun længtes efter at
høre det befriende Ord, der maaske kunde bringe Klarhed over
deres Forhold og tvinge hende til Svar.

»Natalie, kun et Ord endnu! Kun et eneste Ord!" bad han
atter, og da han selv ikke havde Spor af Begreb om, hvad han
skulde sige videre, gentog han denne Sætning, lige til Grevinden
kom hen til dem. Natascha gik saa med Helene ind i Salen, og
lidt efter tog hun og Sonja hjem med Faderen, da denne ikke
vilde blive til Souperen.

Natascha lukkede ikke et Øje hele Natten, forpint som hun
var af at finde ud af, hvem hun egentlig elskede: Anatole eller
sin forlovede. Naturligvis holdt hun meget af Fyrst Andrej, hun
havde endnu ikke glemt sine ømme Følelser for ham, men det
var ganske utvivlsomt, at hun ogsaa holdt af Anatole. »Hvor-
ledes kunde jeg ellers have tilladt ham at gaa saa vidt?" sagde
hun til sig selv. ,Og naar jeg forleden Aften lige efter hans dri-
stige Kurmageri kunde se ham smilende ind i Øjet, saa maa
Grunden vel være den, at jeg har elsket ham fra det første Øje-
blik jeg saa’ ham. Men saa er han altsaa god, ædel og smuk.
Ak, hvad skal jeg dog gøre, jeg Stakkel, som elsker dem begge Sis
spurgte hun atter og atter sig selv, men hun fandt intet Svar paa
dette uhyggelige Spørgsmaal, som fyldte hende med Skræk og
Rædsel.

XIV

Den næste Morgen maatte Natascha igen til at prøve Kjoler,
og efter at det var besørget, mødtes hun med de andre ved Te-
bordet. Her sad hun med store, opspilede Øjne og lurede paa
ethvert nysgerrigt Blik, ude af Stand til at bekæmpe den Uro,
som hun gjorde sig de utroligste Anstrengelser for at skjule.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free