Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 229
»Ja, såa vil jeg ikke skjule det mere for dig!" sagde Na-
tascha med et henrykt Smil. ,,Vi elsker hinanden. Men for Re-
sten har du jo selv set, hvad han skriver. Aa, kæreste, sødeste
Sonja .…"
»Og Bolkonskij?’" spurgte denne, der næppe vilde tro sine
egne Øren.
»Ak Sonja, hvis du vidste, hvor jeg er lykkelig! Men du kan
ikke fatte det, du véd ikke, hvad Kærlighed er.”
»Og er det da helt forbi imellem dig og Fyrst Andrej?"
Natascha svarede ikke, men saa” blot paa hende med store,
forvildede Øjne.
»Det er mig virkelig ufatteligt, at du saa pludseligt har kun-
net glemme ham.”
»Ja, jeg tænkte jo nok, at du ikke vilde forstaa mig!" sagde
Natascha i en opfarende Tone. ,,Men hør nu blot paa mig, saa
skal jeg forklare ...”"
»Nej, jeg indrømmer, at jeg ikke forstaar et Ord af det hele.
Nu har du et helt Aar elsket en Mand, som i alle Henseender er
dig værd, og såa kommer der pludselig en anden, som du slet
ikke kender det mindste til og kun har set et Par Gange, og for-
trænger ham. Nej Natascha, jeg tror ikke derpaa — du gør
Løjer med mig! Hvor er det muligt, at du i tre Dage saa fuld-
stændig kan skifte Sind og Tanker!"
»Ja tre Dage, siger du; men det forekommer mig selv, at jeg
har elsket ham i hundrede Aar. Mer end én Gang har jeg hørt
tale om en Kærlighed, der kommer saa pludseligt over en som
Lynet paa en klar Himmel, men først nu har jeg lært den at
kende. I samme Nu som jeg saa” ham, følte jeg, at han var min
Hersker, og at jeg maatte elske ham. Ja, saaledes er det. Hans
Villie er min Lov, og det kan nu engang ikke være anderledes."
»Men betænk dog, hvad du gør!" indvendte Sonja. ,Jeg kan
virkelig ikke lade det gaa, som det gaar. Og hvor kunde du dog
indlade dig paa at modtage dette Brev?”
Ja, jeg har jo sagt dig, at jeg ingen Villie har mere. Jeg el-
sker ham — det er det eneste, jeg véd."
»Godt, saa blander jeg mig i Sagen. Jeg fortæller din Fader
det hele. Ja, jeg kan ikke andet!’’ sagde Sonja og brast i Graad.
»Nej, for Himlens Skyld, gør det ikke! Røber du det mindste,
bliver vi Uvenner før Livet. Vil du da virkelig gøre mig ulyk-
kelig ?""
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
