Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Krig og Fred
Om Aftenen tog Marja Dmitrjevna til Akharovs sammen med
Sonja. Natascha skulde ogsaa have været med, men da Vognen
holdt for Døren, klagede hun over Hovedpine og fik saaledes Lov
til at blive hjemme.
XV
Da Sonja kom hjem sent om Aftenen, gik hun ind til Na-
tascha og fandt hende saa til sin Forbavselse sovende i Sofaen
og med alle Klæderne paa. Inde under hendes ene Arm laa der
et aabent Brev, som i den Grad vakte Sonjas Mistanke, at hun
uden videre tog det og gjorde sig bekendt med Indholdet.
Medens hun læste det, saa’ hun en Gang imellem hen paa
den sovende Natascha og søgte i hendes Ansigt en Løsning paa
den Gaade, som hun selv ikke formaaede at gennemtrænge. Men
hun fandt den ikke, thi hendes Venindes Ansigt var fredeligt og
smilende som et lille Barns. Selv havde hun en Følelse, som om
hun skulde kvæles. Hun pressede begge sine Hænder mod Bry-
stet og satte sig bleg og skælvende i en Lænestol.
,Ak, hvor har jeg dog haft mine Øjne henne?" sukkede hun
og brast i Graad. ,Hvordan i Alverden er dette gaaet til? Og
hvorledes har hun kunnet indlade sig med denne Kuragin? Det
er jo indlysende, at han er en Slyngel, som kun gaar ud paa at
bedrage hende. Og hvad vil vel Nikolaj, den kære, rettænkende
Nikolaj sige, naar han faar det at vide? Det er altsaa Grunden
til hendes mærkelige, urolige Væsen i det sidste Par Dage! Men
nej, det er umuligt, at hun kan elske ham. Hun har maaske
brudt Brevet uden at vide, fra hvem det var, og har vel ogsaa
følt sig dybt fornærmet over Indholdet.’’ Og idet hun søgte Trøst
i denne Tanke, saa” hun hende atter ind i Ansigtet og kaldte sagte
paa hende.
Aa, er det dig!" sagde Natascha, der øjeblikkelig vaagnede
og kyssede hende, som hun plejede. Men saa snart hun bemær-
kede Forvirringen i Sonjas Ansigt, fik hendes eget et uroligt og
opmærksomt Udtryk.
»Har du læst Brevet?" spurgte hun hurtigt.
Sonja nikkede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>