Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Krig og Fred
dinger, ,jeg ønsker af mit Hjerte, at det maatte komme til Enig-
hed mellem de to Kejsere, saa at denne Krig, som er begyndt
mod min Villie, kan faa en snarlig Ende." Derpaa spurgte han,
hvorledes Storfyrst Konstantin havde det, og udbredte sig vidt-
løftigt om den fornøjelige Tid, de havde tilbragt sammen i Neapel,
men da han midt under dette pludselig kom i Tanker om, hvem
han var, rettede han sig i sin fulde Højde, indtog den selv samme
Stilling, som han havde imponeret Mængden med under sin Kro-
ning i Neapel, og sagde, idet han sløg ud med Haanden: ,Ja,
jeg skal ikke opho!de Dem mere, General! Jeg byder Dem herved
mit Farvel og ønsker Dem et heldigt Udfald af Deres Sendelse!’"
Og derpaa gik han hen til sit Følge med vajende Fjer og flag-
rende Kappe, steg til Hest og forsvandt hurtigt i det fjerne som
et lysende Meteor.
Balaschev red videre med sin Ledsager i det Haab, at han
nu snart skulde blive fremstillet for Napoleon, men da han kom
til den næste Landsby, blev han atter standset, denne Gang af
Infanterivedetter, som hørte til Davousts Korps, og efter at
Husarobersten havde parlamenteret lidt med en Adjudant, der
hurtigt var kommen til Stede, afleverede han Balaschev, som nu
blev ført lige til Marskallens Kvarter.
IV
Davoust lignede i mangt og meget Araktschejev. Han var ikke
fejg som denne, men lige saa streng og tjenstivrig, og ligesom
Kejser Alexanders Krigsminister kendte han ingen anden Form
før sin Hengivenhed opadtil end den at pine og plage alle sine
undergivne.
Det er sørgeligt nok, men Staten kan nu engang ikke und-
være saadanne Mænd, hvis Navn ligesom Ulvens er en Skræm-
sel, hvormed man jager Faarene i Fold, og kun derigennem kan
man forklare sig, at en saa grusom, brutal og uopdragen Person
som Araktschejev, der trak Grenadererne i Skægget, naar de
stod i Geledet og ikke turde røre sig, men løb sin Vej, saa snart
der var Fare paa Færde, kunde bevare sin Indflydelse hos den
mildt dømmende Kejser Alexander, hvis hele Tænkemaade var
saa ædel og ridderlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
