- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
284

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i
|

I

;

;

|

"RE |
HER
JA

284 Krig og Fred

levet saa meget, at han blev helt underlig stemt, da han genfandt
alt i sit Fædrenehjem lige til de allermindste Enkeltheder fuld-
stændig uforandret og ganske, som da han forlod det sidst. Saa
snart han kom inden for den store murede Port, der laa for Enden
af Alléen, følte han sig til Mode, som om han nærmede sig Tørne-
roses Eventyrslot, og denne Følelse voksede, da han traadte ind
i de tavse Gemakker med Gyldenlæders Tapeterne og de gam-
meldags, snirklede Møbler, der stod i den samme pertentlige
Orden som for 30 Aar siden. Ansigterne, han mødte, var ogsaa
uforandrede; maaske lidt ældre, men det var ogsaa det hele.
Fyrstinde Marie saa” lige saa ængstelig og underkuet ud som
sidst, og Mlle, Bourrienne havde bevaret sit travle, kokette
Væsen, men bevægede sig maaske med lidt mere Sikkerhed end
tidligere. Informatoren, Hr. Desalles, havde ganske vist lagt sig
et vist russisk Snit til, men han havde ikke opgivet sine værdige
og korrekte Manerer. Den gamle Fyrste var bleven mere mis-
tænksom og irritabel, men i ydre Henseende lignede han ganske
sig selv, naar undtages, at han havde mistet en Fortand i Over-
munden. Den lille Nikolaj var den eneste, der trodsede de Ufor-
anderlighedens Love, som syntes at herske i denne fortryllede
Borg. Han havde faaet dejlige røde Kinder og mørkt, krøllet
Haar, og naar han smilede, trak han Overlæben lidt op, ligesom
hans afdøde Moder, den lille Fyrstinde, havde gjort. Men skønt
alt tilsyneladende var ved det gamle, havde Beboerne dog delt sig
i to indbyrdes fjendtlige Lejre, som kun var blevet enige om at
slutte en Slags Vaabenstilstand under Fyrst Andrejs korte Op-
hold. Til den ene hørte den gamle Fyrste, Mlle. Bourrienne og
Arkitekten, og til den anden Fyrstinde Marie, Hr. Desalles og
hele Husets kvindelige Tyende. Ved Middagsmaaltidet den første
Dag herskede der en saa trykket Stemning, at Fyrst Andrej
uvilkaarlig blev revet med af den og sank hen i en uhyggelig
Tavshed, og da den gamle Fyrste lagde Mærke til Sønnens Ord-
knaphed, blev han selv gnaven og tavs og trak sig tilbage straks
efter Middagen. Senere hen paa Aftenen gik Fyrst Andrej ind til
sin Fader og søgte at oplive ham lidt ved at fortælle om Be-
givenhederne paa Balkanhalvøen, men den gamle hørte slet ikke
paa ham og mødte op med en lang Række Beklagelser over
Fyrstinde Marie og særlig over hendes Uvenlighed mod Mlle.
Bourrienne, som, efter hvad han forsikrede, var det eneste
Menneske paa Jorden, der brød sig en Smule om ham. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free