Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Krig og Fred
endelig havde faaet Lov til at bortføre sin Hustru, lagde Office-
rerne sig paa Bænkene og paa Gulvet med deres Kapper over
sig, men Gemytterne var saa optagne af Doktorens Skinsyge og
hans lille Kones fornøjelige Munterhed, at det endnu varede
længe, inden man faldt i Søvn, og nogle af Herrerne listede sig
endogsaa udenfor og vendte tilbage med Melding om, hvad der
foregik i Vognen. Nikolaj faldt flere Gange hen i en Blund, men
blev hver Gang vækket igen af en undertrykt Latter eller Fnisen,
der virkede saa smittende, at alle maatte le med uden selv at vide
hvorfor.
x
KI. 3 om Natten mødte Nikolajs Vagtmester med Melding om,
at der var kommet Ordre til, at Eskadronen øjeblikkelig skulde
bryde op og marschere til Landsbyen Ostrovno, hvor der vilde
blive givet nærmere Befaling paa Stedet.
Officererne, af hvilke de fleste endnu ikke var faldne i Søvn,
kom hurtigt paa Benene og begyndte leende og snakkende at
trække i Støvlerne og iføre sig Kapperne. Der blev igen hældt
snavset Vand paa Maskinen, for at man kunde faa sig en varm
Morgendrik, men Nikolaj, som ikke ønskede at afvente denne
Begivenhed, skyndte sig ud af Døren for at komme hen til sin
Eskadron, og Iljin fulgte saa øjeblikkelig hans: Eksempel. Det
gryede allerede i Øst, Regnen var ophørt og Skyerne i Færd med
åt spredes. En rigtig kølig og klam Morgen, som nok kunde faa
Tænderen til at klapre, naar Tøjet var halvfugtigt. Nikolaj og Iljin
kiggede hen til den aabne Kalechevogn, der glinsede af Væde,
og i Tusmørket kunde de skelne Doktorens Ben, som ragede
frem under Vognlæderet, og Konens Natkappe, der tegnede sig
som nøget hvidt inderst inde i Ruffet. Begge Ægtefællerne sov;
man kunde tydeligt høre deres regelmæssige Aandedræt.
»Ja, hun er virkelig nydelig!" sagde Nikolaj, der trængte til
at give sin Beundring Luft.
»En aldeles bedaarende Kvinde!" svarede Iljin med en syt-
tenaarig Ynglings hele Alvor.
En halv Time senere stød Eskadronerne opmarscherede paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
