Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0000 eee
Krig og Fred 295 NADH
deres Alarmplads, og saa snart Fodfolket og Artilleriet var pas-
seret, satte de sig i Bevægelse i Firer hen ad den sølede Lande-
vej, der var beplantet med Birke paa begge Sider. De graaviolette
Skyer fløj hurtigt hen over Himlen, jagede af Vinden; Dagen HELT
brød frem, og man saa” nu tydeligt Vejkantens pjuskede Græs,
der drev af Væde efter Gaarsdagens og Nattens øsende Regn,
og Birkenes hængende Grene, som svajede for Vinden og sendte
lysende Vanddraaber ud til alle Sider. Folkenes Ansigter, der
for lidt siden havde skjult sig i Halvmørket, var nu helt kende-
lige, og man kunde endogsaa skelne de nærmestes Træk.
Nikolaj, der red langs Vejkanten ved Siden af Iljin, befandt
sig i enhver Henseende udmærket vel. Han var glad ved sin
kraftige donske Hest og følte det som en Nydelse at sidde paa
Ryggen af dette glimrende Dyr, der kunde trave hele Eskadronen
sønder og sammen. Medens han frydede sig over den smukke
Morgen, dvælede hans Tanker ved den kønne lille Doktorfrue
og Gaarsaftenens Løjer, men ikke en eneste Gang ved den Fare,
han red i Møde. I gamle Dage havde han altid været saa undeér-
lig beklemt, naar han skulde i Fægtning, men nu følte han ikke
Spor af Frygt eller Ængstelse. Og det var ikke Vanen, som havde
bevirket dette — Faren bliver man overhovedet aldrig fortrolig
med — men han havde lært at beherske sig og vænnet sig til at
tænke paa alt muligt andet end netop det alvorlige, der forestod.
Som ganske ung havde han ikke kunnet dette, men med Aarene
var det kommet af sig selv. Han saa” i denne Morgenstund saa
rolig og fornøjet ud, som om han var paa Vej til en almindelig
Fredsmanøvre, men Iljin, der red ved Siden af ham, var øjen-
synlig saa betaget af, hvad der forestod, at Nikolaj, som af Er-
faring vidste, hvad hans unge Ven led, følte den dybeste Medli-
denhed med ham. i
Saa snart Solen dukkede op over Horisonten, lagde Vinden |
sig: det var næsten, som om den ikke vovede at ødelægge den
smukke Morgen, der fulgte saa uventet efter den mørke Uvejrs-
nat. So’en steg højere og højere, forsvandt et Øjeblik bag en lang,
smal Skystrime og brød derpaa frem i sin fulde Pragt. Alting |
lyste, straa!ede og blinkede, og som et Slags ironisk Svar paa
denne smilende Hilsen fra oven begyndte Kanonerne i det samme
at tordne i det fjerne. ’ |
Inden Nikolaj endnu havde faaet Tid til at gøre sig Rede for, i
hvor langt borte Skydningen var, kom der en Adjudant fra Grev i !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
