Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 303
Indflydelse, og hun selv kom efterhaanden nogenlunde til Kræf-
fer igen.
XII
Natascha blev roligere, men hendes Munterhed vendte ikke
tilbage, og selv hendes Smil havde et Skær af dæmpet Vemod.
Hun sang heller ikke mere, thi saa snart hun begyndte derpaa,
var det, som om hele Angeren og Smerten indfandt sig med
fornyet Styrke. Hendes Lyst til at behage, der tidligere havde
været saa fremtrædende, var ogsaa fuldstændig forsvunden, og
Mændene udøvede ikke mere Tiltrækningskraft paa hende end
Narren Nastasja Ivanovna. Hun undgik enhver Adspredelse og
kunde ikke engang finde Behag i de uskyldigste Glæder, der
tidligere havde udfyldt hendes sorgløse Tilværelse. Hvad vilde
hun ikke have givet for at kunne opleve de lykkelige Efteraars-
dage paa Otradnoje endnu en Gang, men de kom aldrig igen,
det havde hun selv en bestemt Følelse af. Borte var hendes
Frejdighed og hendes Modtagelighed for Glæden, men hun
maatte alligevel leve Livet ud — der var ikke andet for.
Før havde hun altid ment, at hun var bedre og klogere
end alle andre, men nu fandt hun ligefrem en Slags Trøst i at
forsikre sig selv, at hun var et daarligt og slet Menneske. Nej,
hun duede ikke, og hendes Fremtid var mørk og glædeløs. Hun
havde kun den ene Opgave ikke at være til Byrde for andre og
saa for Resten at finde sig i sim Skæbne. Fra sine Forældre og
Sonja trak hun sig mere og mere tilbage. og nun befandt sig
egentlig kun vel i Petjas Nærhed; var hun sammen med ham,
kunde hun endogsaa gribe sig selv i at le. Hun sad næsten altid
hjemme og modtog ikke saa faa Besøg, men det eneste af dem
alle, hun satte Pris paa, var Pierres. Ingen kunde være ømmere,
omhyggeligere og mere hensynsfuld end han. Det følte Natascha
ogsaa, og hun var derfor glad ved hans Selskab, men hendes
Taknemmelighed havde ingen Part i denne Glæde, for hun fandt
ikke, at der var noget synderlig fortjenstligt i, at Pierre, der var
saa god mod alle, ogsaa udstrakte sin Godhed til hende. Hun
lagde undertiden Mærke til en vis Uro i hans Væsen, men det
tilskrev hun hans store Forlegenhed, der jo var en velbekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
