Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Krig og Fred
Smolensk, at Napoleon raadede over næsten en Million Soldater,
og at kun et Mirakel kunde frelse Rusland.
Lørdagen den 23. Juli modtog Grev Rostoptschin Kejserens
Proklamation, og han lod da straks udraabe i Gaderne, at den
vilde blive offentliggjort, saa saare den forelaa i Trykken. Pierre,
der netop var hos Rostovs, da Trommen bragte Budskab herom,
maatte saa love at indfinde sig den næste Dag til Middag med
Proklamationen, hvis Indhold hele Grevefamilien naturligvis var
i høj Grad spændt paa at lære at kende.
Den 24. kørte Grevinden og Natascha ligesom hver Søndag
til Gudstjeneste i Rasumovskijs Huskapel. Det var en rigtig varm
Julidag. Allerede Kl. 10, da de steg ud af Kareten, var Luften
saa stegende hed, som den kun kan være det i en stor By, hvor
Sommerens Sol gløder Stenbroen og omskaber denne til en væl-
dig Bagerovn, hvis Virkninger viser sig paa alt levende. Og
baade den lysklædte Folkemængde, Gadesælgernes skingre
Skrig, som viklede sig ud af Vognlarmen, Vagtparaden, der trak
op i hvide Klæder, og de støvede Linde paa Boulevarden forenede
sig til et eneste Indtryk af en rigtig varm Sommerdag, hvor alt
synker hen i en mat Dvale og indhyller sig i et vist søvnigt Vel-
befindende eller Ildebefindende.
I Kirken var der en talrig Forsamling af Moskvås fornemste
Familier, da saa godt som hele Adelen, der ellers plejede at dyrke
Landlivet om Sommeren, i Aar paa Grund af de truende Tider
var forbleven i Byen. Medens Natascha gik op ad Stentrappen
ved sin Moders Side og bag en liberiklædt Tjener, som banede
dem Vej gennem Mængden, lagde hun Mærke til, at et ungt
Menneske, der stod inde i Stimmelen, puffede til sin Sidemand
og pegede hen paa hende.
»Se der har vi Komtesse Rostov!" hviskede han temmelig
højt. ,Hun har ellers forandret sig meget; jeg havde nær ikke
kendt hende igen."
»Ja, hun er bleven mager!" sagde den anden. ,,Men det klæ-
der hende for Resten godt; hun ser næsten bedre ud end før."
Hun hørte saa eller troede at høre, at de nævnede Kuragins
og Bolkonskijs Navne. Men hun vidste ikke selv, om det var
Indbildning eller ej, thi hun havde altid en Fornemmelse af, at
enhver, der saa’ paa hende, kendte hendes Ulykke og beskæf-
tigede sig i Tankerne med den. Natascha følte sig i høj Grad
lidende og ilde til Mode paa Grund af den Krydsild af Blikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
