Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 DEERE
Krig og Fred 307 | |
hun maatte udstaa, men hun gik videre med et værdigt og roligt
Ansigt, thi hun forstod som alle Kvinder den Kunst at beherske
sig. Hun vidste godt, at hun var smuk og vakte almindelig Beun- |
dring, men Bevidstheden herom glædede hende ikke mere som RR
i gamle Dage, og da allermindst i Dag, hvor Solen skinnede saa
lyst, at hun følte sig endnu mere bedrøvet og sorgfuld end ellers.
»Se nu er det Søndag igen, og der er altsaa gaaet en hel Uge
siden hin mindeværdige Nadverdag, " sagde hun til sig selv, ,men
endnu er der ingen Forandring indtraadt i min sørgelige Til-
værelse. Den er lige saa tom og glædeløs, som den altid har
været. Jeg er ung, smuk, og jeg véd ogsaa, at jeg er bleven et
nyt og bedre Menneske — ja, det véd jeg bestemt — men allige-
vel gaar mine bedste Aar hen uden Gavn og Glæde for nogen.
Nej, det er sørgeligt — fuldstændig fortvivlende!"
Hun stillede sig hen ved Siden af Moderen, vekslede Hil-
sener med de Bekendte, der stod i Nærheden, og undersøgte af
gammel Vane Damernes Toiletter, medens hun samtidig i Tan-
kerne kritiserede deres Holdning og Maade at korse sig paa.
Men saa snart Korsangen begyndte, ræddedes hun over sin
Ugudelighed og sørgede over, at hun atter var gledet ned fra det
høje Stade, som det var lykkedes hende at svinge sig op til.
Præsten var en ærværdig og smuk Olding, der forrettede
Gudstjenesten med en mild Alvor, som virkede beroligende og
løftende paa Menigheden. Natascha følte sig ogsaa dybt grebet af
Bønnen og Kirkesangen og fik uvilkaarlig Taarer i Øjnene.
»Almægtige Gud! Lær mig, hvorledes jeg rettelig bør leve,
og hvorledes jeg skal udrydde Synden af mit Hjerte!" bad hun
med Inderlighed.
Efter at Præsten var steget ned fra Alteret, traadte Diakonen
frem i Koret, gjørde Korsets Tegn og begyndte at fremsige den
foreskrevne Bøn.
»Lader os alle bede!" sagde han højtideligt.
»Ja, lad os det, uden Standsforskel, uden Fjendskab og i
kærlig Forening!" tilføjede Natascha i Tankerne.
»Vi beder, at han vil skænke os Opstandelsen og det evige
Liv!" vedblev Diakonen.
»Ja, giv os at stige op til Englenes og de saliges Boliger!"
bad Natascha. Hil
Under Bønnen for Krigsmagten dvælede hendes Tanker ved M
Broderen og Denisov, og da der blev bedt for de vejfarende til BLE:
20%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
