Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 313
og saa” da, at hun gik frem og tilbage, syngende og med et Node-
blad i Haanden. Hun vendte Ryggen til i det Øjeblik, han traadte
ind, men da hun hørte Døren gaa, vendte hun sig pludselig om,
og i samme Nu som han opdagede hans godmodige og venlige
Ansigt, blev hun blussende rød og ilede hen til ham.
»Ja, jeg øver mig lidt, som De ser. Det er jo altid en Be-
skæftigelse," sagde hun og saa” ud, som om hun var bleven gre-
bet i en stor Forbrydelse.
»Ja, og det oven i Købet en god!" skyndte han sig at sige.
»Hvor det er dejligt, at De kom! Jeg er saa glad i Dag!" ved-
blev hun med en Livlighed, der yderligere forbavsede Pierre.
»Ja, De véd maaske allerede, at Nikolaj har faaet Georgskorset.
Jeg er virkelig stolt paa hans Vegne!"
»Om jeg véd det!" svarede Pierre. ,Det er jo mig, der har
sendt Dem Dagsbefalingen. — Men nu gaar jeg ind i Dagligstuen,
jeg vil ikke forstyrre Dem længer.”
»Hør sig mig engang, Greve," sagde Natascha, der atter
rødmede dybt og saa’ spørgende paa ham, ,er det meget urigtigt
af mig, at jeg synger?"
»Nej, tværtimod! Men hvorfor spørger De mig om det?"
»Aa, jeg véd det ikke," svarede Natascha, ,men jeg vilde saa
nødig gøre noget, De ikke synes om. Jeg har jo en ubegrænset
Tillid til Dem i alt. De véd ikke, hvør megen Pris jeg sætter paa
Deres Mening, og hvad De har været for mig.” — Hun talte
hurtigt og med nedslagne Øjne og lagde ikke Mærke til, at han
blev ildrød i Hovedet. — ,Jeg saa’ ogsaa hans Navn i Dags-
befalingen. Bolkonskij" — dette Ord kom som en sagte Hvisken
— ,er i Rusland og gør Tjeneste ved Hæren. Tror De, at han
nogen Sinde vil tilgive mig? Sig mig Deres Mening!"
»Ja, jeg tror ... jeg mener,” stammede Pierre. ,Jeg mener,
at han slet intet har at tilgive Dem. Hvis jeg var i hans Sted..."
Og han havde nu igen de samme kærlige Ord paa Læberne som
sidst, da han trøstede hende, men hun gav ham ikke Tid til at
komme frem med dem.
»Ja De!" sagde hun begejstret. ,Men det er ogsaa en hel
anden Sag, for bedre og ædlere Menneske end De eksisterer
der ikke. Og havde De ikke dengang hjulpet og trøstet mig, véd
jeg heller ikke, hvad der skulde være blevet af mig!" Her fik
hun pludselig Taarer i Øjnene, og hun vendte sig saa bort, skjulte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
