Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 317
»Hvem gør Nar her?" raabte Greven forbitret. ,Siger han
blot et Ord til, gaar vi ud af Stuen alle sammen! Vi er da Rus-
sere, skulde jeg mene, og ikke Tyskere eller Franskmænd.”"
Petja, der hidtil havde siddet stille i en Krog, før nu som en
Raket hen til sin Fader. Han var ildrød i Hovedet og saa” ud til
at være i stærk Sindsbevægelse.
»Hør Papa — og Mama da for Resten med!" sagde han med
en ru Overgangsstemme, der en Gang imellem gik op i Diskan-
ten. ,Jeg vil blot sige jer, at I maa give mig Lov til at gaa med,
for jeg kan ikke ho’de ud at sidde hjemme længer!"
»Se saa, nu begynder han ogsaa!" sukkede Grevinden og slog
Hænderne sammen af Fortvivlelse.
»Jo, ikke sandt, du vilde blive en nydelig Soldat!’f sagde
Greven, der nu med ét glemte al sin Begejstring. ,Nej, lad du
de Dumheder fare, min Dreng, og se først at lære noget ordent-
ligt."
»Det er ingen Dumheder, lille Papa. Fedja Obolenskij, der
er yngre end jeg, gaar ogsaa med. Nej, jeg kan virkelig ikke
sidde og læse, naar ...” — Han standsede og blev endnu rødere,
end han var — ,naar Fædrelandet er i Fare!"
»Aa, hold nu op med det Vrøvl!"
»Men Papa, du sagde jo selv for lidt siden, at vi maatte brin-
ge alle mulige Ofre."
»Ti stille, Petja!’f skreg Greven og saa” ængsteligt hen til sin
Kone, der sad og stirrede paa Sønnen med stive Blikke.
»Ja, men Papa dog, jeg har jo Ret, det maa du selv ind-
rømme, Spørg engang Grev Besukhov, jeg er vis paa, at han
OGSAA se
»Aa, jeg vil ikke høre mere paa det Vrøvl. Du er en ren Grøn-
skolling endnu, og saa vil du allerede med og slaas. Nej, det
giver jeg aldrig mit Minde til!" sagde Greven og rejste sig for
at gaa ind i sit Værelse, hvor han agtede at tage sig en Pibe
Tobak og sin sædvanlige Middagslur. — ,Naa, vil De ikke med
ind og ryge?" henvendte han sig til Pierre, da han saa”, at denne
ikke gjorde Mine til at følge ham.
»Nej tak, jeg tror, jeg maa hjem!" svarede Pierre, som var
helt forvirret under Indflydelsen af Nataschas Øjne, der aldrig
havde set saa venligt og straalende paa ham som i Dag.
»Hvad, vil De allerede hjem? Og jeg, som troede, at De
blev hos os i Aften. De kommer virkelig saa sjældent i den se-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
