Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 321
Saa snart Kejseren var naaet ind i Uspenskij-Kirken, spredtes INR
Mængden, og Præsten slæbte saa Petja, der var dødbleg og knap HM
kunde trække Vejret, hen til Kæmpekanonen %), som frembød et
sikkert Tilflugtssted. Nogle enkelte, der følte Medlidenhed med |!
Drengen, fulgte efter, disse drog andre med sig, og det endte |
med, at Folk igen pressede paa fra alle Kanter for at faa ham at
se. De nærmeste knappede hans Trøje og Skjorte op i Halsen og
fik ham anbragt oven paa Kanonens Lavet, og andre medlidende
Sjæle var optagne af at beklage den stakkels Dreng og forbande
dem, der havde givet ham saa ilde en Medfart. Petja kom sig
hurtigt, Blodet skød atter op i hans Kinder, og han priste nu sine
udstandne Genvordigheder, da disse havde indbragt ham en ud-
mærket Plads, hvorfra han var sikker paa at faa Kejseren at se,
naar denne atter kom ud af Kirken.
Under den kirkelige Højtidelighed, der afsluttedes med et
Tedeum i Anledning af Kejserens Ankomst til Moskvå og Fre-
den med Tyrkiet, stod Følk over hele Pladsen i større eller min-
dre Grupper og snakkede, medens Gadesælgerne gik omkring og
falbød forskellige Spise- og Drikkevarer, som fandt en rigelig
Afsætning. I Petjas Nærhed gik Passiaren rigtig livligt. En Kone
beklagede sig over den ilde Medfart, hendes Silkeshavl havde
faaet i Trængselen, og en anden Madam trøstede hende saa med,
at Silketøj efterhaanden ikke var til at veje op med Penge. Den
gamle Præst holdt et længere gejstligt Foredrag for en civil Em-
bedsmand, og to unge Mennesker fjasede og spøgte med nogle
glade Pigebørn, som fniste og knækkede Nødder. Men alle disse
Samtaler, der under andre Omstændigheder vilde have tiltrukket
sig Petjas hele Opmærksomhed, interesserede ham nu ikke det |
fjerneste. Han sad paa sin Kanon fuldstændig optaget af den
Lykke, han havde i Vente, og den nylig overståaede Skræk og
Smerte havde kun til Følge, at han følte Øjeblikkets Højtidelig-
hed endnu mere, end han ellers vilde have gjort.
»Bum! Bum! Bum!" lød det pludseligt nede fra Flodsiden —
det var Kremls faste Batterier, der skød Freden ind — og alle
løb saa derhen for at overvære denne interessante Forestilling i
Nærheden. Petja vilde ogsaa af Sted, men Præsten, som stadig t|
stod og passede paa ham, hindrede ham deri. Kanonerne vedblev fb Ug
at dundre, og midt under al denne Buldren og Bragen kom der en fl
=) Den ligger uden for Kreml-Kasernen, er støbt 1586 og vejer 40,000 Kg. O.A. 8 (LF
Leo Tolstoy: Krig og Fred. II el
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
