Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Krig og Fred
Mængden atter i Drift og førte Petja med sig ud paa den store
Plads foran Slottet. Her var fuldt af Mennesker alle Vegne, og
Tagene var sorte af Tilskuere. Saa snart han kom ud under aaben
Himmel, hørte han livlig Klokkeringning, som blandede sig med
den summende Støjen og Larmen, der lød inde i Mængden. I
Begyndelsen var der ikke synderlig Trængsel, men med ét blot-
tedes alle Hovederne, pressede paa og raabte Hurra den ene
Gang efter den anden. Petja, som igen blev klemt saa stærkt, at
han næsten ikke kunde trække Vejret, løftede sig paa Tæerne
for at faa lidt at se, men til ingen Nytte, da han ikke kunde naa
op i Højde med den levende Mur, som spærrede ham Udsigten.
Hvor han saa” hen, mødte han rørte og begejstrede Ansigter, og
en Kone, som stod ved Siden af ham, græd endogsaa sine hede
Taarer.
Et Øjeblik stoppede Mængden op, men brød saa paa igen, og
Petja, der nu var helt vanvittig af Begejstring, fulgte de andres
Eksempel. Han rullede med Øjnene, brugte sine Albuer og skreg
Hurra i én Køre. Petja saa” i dette Øjeblik ud, som om han vilde
myrde alle sine Omgivelser, og de, der var i Nærheden af ham,
gav ham ikke noget efter, men hylede og skreg som vanvittige.
»Nu maa vi da snart være i Nærheden af ham!" tænkte han.
"Men hvorledes skal jeg dog faa ham i Tale? — Nej, jeg tør
ikke, naar det kommer til Stykket.” Ikke desto mindre borede
han sig dog frem med den samme fortvivlede Energi som hidtil,
og til sidst skimtede han mellem de foranværende Rygge en
stor, aaben Plads, hen over hvilken der var lagt et langt rødt
Løbetæppe. Men i dette Øjeblik blev Mængden drevet tilbage
af Politiet, som foretog en almindelig Fremrykning, fordi Kej-
seren og hans Følge netop var i Færd med at bevæge sig over
Slotspladsen og hen til Uspenskij-Kirken. Der opstod en stærk
Forvirring og Trængsel i de forreste Rækker, Uordenen forplan-
tede sig videre, og i Kampens Hede fik Petja saa vældigt et Stød
under Hjertekulen, at han tabte Bevidstheden. Da han igen kom
til sig selv, laa han i Armene paa en gammel Præst, der støttede
ham saa godt han kunde, og søgte at værge ham mod de værste
Albuestød og Puf.
»Men saa tag jer dog i Vare!" sagde Præsten i en indtræn-
gende Tone. ,Kan I da ikke se, hvor ilde der er handlet med
Drengen? Ingen Pufferi her! Vil I da klemme ham helt fordær-
vet?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
