- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
13

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 13

mellem gule Rugmarker, der skiftede med sort Pløjeland og den
dejligste grønne Havre. Han glædede sig over de gode Høst-
udsigter og gennemgik i Tankerne alle de Markarbejder, der
forestod hjemme paa Godset; det ene skulde passes og det an-
det ikke forsømmes, og det hele skulde gaa ganske efter den
Plan, som den gamle Fyrste i Forvejen havde lagt. Undervejs
indhentede han flere Trainkolonner og marscherende Afdelinger,
og han hørte ogsaa gentagne Gange Skydning i det fjerne, men
det gjorde ikke noget stærkt Indtryk paa ham. Derimod forbav-
sede det ham en Del, at en Bataillon holdt Hvil i den skønneste
Havremark, man kunde se for sine Øjne, men han havde saa
travlt med at tænke over alt, hvad han skulde besørge, naar
han kom til Byen, at han snart igen glemte denne mærkelige
Begivenhed.

Da han om Aftenen ankom til Byen, tog han ind i et Her-
berge, hvor han altid plejede at overnatte, naar han havde
Ærinder i Byen. Det ejedes af en af hans gode Bekendte, Fera-
pontov, med hvem han i Aarenes Løb havde sluttet mangen en
Handel, der just ikke altid havde været til Fordel for hans
Herre. For 12 Aar siden havde Ferapontov købt en af Fyrst
Bolkonskijs Skove og tjent saa meget ved denne Handel, at han
i Tidernes Løb havde kunnet bygge sig ikke alene et Herberge
med Udhuse og Stalde, men ogsaa en Grynmølle, som betalte
sig ganske udmærket.

Saa snart Ferapontov, en tyk, mørkhaaret Mand med røde
Kinder og en stor Klumpnæse, fik Øje paa Alpatitsch, skyndte
han sig udenfor og ønskede ham velkommen.

»Naa, såa du er kommen til Byen i Dag!" sagde han og
gloede op og ned ad ham. ,,Det var da ellers mærkeligt nok, for
alle andre har travlt med at komme ud af den.”

»Hvad skal det sige?" spurgte Alpatitsch i en forbavset Tone.

»Aa, de dumme Mennesker! De er bange for Franskmæn-
dene

» Kællingesludder! Fruentimmerpræk!" brummede Alpatitsch.

»Ja, det mener jeg med, Jakob. Jeg siger stadig til dem, at
Guvernøren har befalet, at Fjenden ikke maa slippe inden for
Byens Porte, og at der følgelig ikke er noget at være bange for.
Men væk herfra vil de alle, og der er saa meget Flyttegods at
besørge, at Bønderne tager hele tre Rubler for en Vogn."

Alpatitsch hørte kun efter med et halvt Øre. Han forlangte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free