Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Krig og Fred
gaar du hen til dem og siger, at de skal lade alle Narrestreger
fare og møde med Vognene og Hestene.”
»Ja vel!” svarede Dron.
Alpatitsch sagde ikke et Ord mere. Han havde alt for længe
regeret over disse Folk til ikke at vide, at han bedst fik dem til
at lystre, naar han betragtede det som givet, at enhver Modstand
fra deres Side var utænkelig. Han lod derfor, som om han var
fornøjet med Drons tilsyneladende Underkastelse, skønt han i
Virkeligheden betragtede det som en næsten afgjort Sag, at Bøn-
derne ikke vilde lystre uden Anvendelse af Magtmidler.
Om Aftenen holdt Landsbyens ældste et støjende Møde uden
for Kroen, og her blev det enstemmigt vedtaget, at alle Hestene
skulde jages ud i Skoven og Køretøjerne sænkes i et Mosehul.
Alpatitsch, som naturligvis øjeblikkelig kom til Kundskab om
denne Beslutning, befalede saa, at de Heste, som. havde ført
hans Ejendele fra Lisy-Gory, skulde stilles til Fyrstinde Maries
Raadighed, og derpaa kørte han til Øvrigheden for at bede om
Hjælp og Beskyttelse.
IX
Efter Faderens Begravelse lukkede Marie sig inde i sit Væ-
relse, og da hendes Kammerpige forespurgte fra Alpatitsch, om
hun ønskede at afrejse den følgende Dag, svarede hun, at hun
aldrig nogen Sinde vilde forlade Bogutscharovo, og bad om, at
man vilde lade hende være i Fred.
Den stakkels Fyrstinde, der var helt ude af sig selv af For-
tvivlelse, laa paa Sofaen med Ansigtet ind mød Væggen, og me-
dens hendes Fingre legede mekanisk med Frynserne paa Be-
trækket, bevægede hendes Tanker sig stadig om ét og det samme:
Dødens Ubarmhjertighed og hendes egen Usselhed og Syndig-
hed, der ret var kommet frem under Faderens Sygdom. Hun
vilde bede, men hun vovede det ikke, nu da Bevidstheden om hen-
des egen Uværdighed stod saa klart for hende. Og saaledes laa
hun længe og pintes af Sorg og Anger.
Da Solen ud paa Eftermiddagen sendte sine skraa Straaler
ind gennem Vinduet og belyste Baggrunden af Værelset og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
