Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 43
Del af Sofaen, som hendes Hoved hvilede paa, gled hendes Tan-
ker pludselig hen i en anden Retning, og hun rejste sig da, gik
hen til det aabne Viudue og indaandede den friske Aftenluft i
dybe Drag.
»Ja, nu kan du rigtig nyde Aftenen!f sagde hun til sig selv.
,Nu er han jo ikke mere, og ingen forhindrer dig altsaa deri."
Og overvældet af Bevægelse sank hun om paa en Stol og støt-
tede Hovedet mod Vindueskarmen.
Medens hun laa saaledes, hørte hun, at der blev kaldt sagte
paa hende, og da hun vendte sig om, opdagede hun Mlle. Bour-
rienne, som stod henne ved Sofaen i sin sorte Kjole med den
brede Sørgebesætning. Mamsellen nærmede sig ængsteligt, kys-
sede hende og brast i Graad, og Fyrstinde Marie følte i samme
Øjeblik, hvor uretfærdig hun havde været mod den stakkels
Pige, der stod saa ene og forladt i Verden og nu kun var af-
hængig af hendes Naade. Hun rakte hende derfor venligt Haan-
den, og Mlle. Bourrienne kyssede den med Taarer i Øjnene og
begyndte at tale om det tunge Slag, der havde ramt dem begge.
Hendes Haab var nu, at Fyrstinden vilde dele sin Sorg med
hende og glemme den Uoverensstemmelse, der havde hersket
imellem dem. Hun tilføjede, at hun var saa ren og uskyldig som
et nyfødt Lam, og at den gamle Fyrste oppe fra sin Himmel
ganske sikkert vilde erkende hendes store Hengivenhed og Tak-
nemmelighed. Paa denne Maade blev hun ved i et helt Kvarter,
og Fyrstinde Marie, der lyttede til Klangen af hendes Stemme,
saa’ en Gang imellem hen paa hende, men hørte ikke et Ord af,
hvad hun sagde.
»Situationen er yderst truende, kære Fyrstinde! De svæver i
den største Fare!" vedblev Mamsellen efter at have trukket Vej-
ret et Øjeblik. ,Jeg forstaar jo saa godt, at De ikke har kun-
net og vel knap endnu kan tænke paa Dem selv, men derfor er
det da ogsaa rimeligt, at jeg, som elsker Dem saa højt, vare-
tager Deres Interesser: Efter hvad jeg hører, har Alpatitsch søgt
Dem flere Gange i Formiddags. Har han ikke talt til Dem om
Afrejsen?"
Fyrstinde Marie svarede ikke; hun var saa fortumlet og ør
i Hovedet, at hun ikke kunde tænke en fornuftig Tanke. Hun
vidste hverken ud eller ind ’og havde næppe Anelse om, hvad
der blev sagt til hende.
»De véd vist ikke, kære Fyrstinde, hvor truende Faren er!"
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
