- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
57

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 57

hedsgæld til ham. Var han ikke kommet, vilde hun sikkert være
bleven forulempet og mishandlet af de oprørske Bønder eller,
hvad der var værre, være faldet i Hænderne paa Fjenden. Han,
denne højsindede Mand, havde ikke alene frelst hende med Fare
for sit eget Liv, men ogsaa vist den dybeste Medfølelse med hen-
des store Sorg, og det skulde hun aldrig glemme. Efter at han
havde sagt Farvel til hende, fik hun uvilkaarlig Taarer i Øjnene,
og hun spurgte sig da selv, om det, hun følte for ham, ikke var
stærkt beslægtet med Kærlighed. Og skønt hun skammede sig
ved den Tanke, at hun skulde have tabt sit Hjerte til en Mand,
som sikkert aldrig vilde gengælde hendes Følelser, trøstede hun
sig dog med, at ingen nogen Sinde vilde faa dette at vide, og at
der ikke var nogen Forbrydelse i, at hun inderst inde bar paa
en saadan hemmelig Kærlighed og vogtede den som en dyrebar
Skat til sit Livs Ende.

Hun havde ogsaa gjort et stærkt Indtryk paa Nikolaj. Naar
han tænkte paa sit Møde med hende, følte han sig forunderlig
glad og let til Mode, og naar Kammeraterne, som havde faaet
Nys om hans Eventyr, drillede ham med hans Erobring, ærgrede
han sig, skønt han i sit stille Sind maatte indrømme, at han ikke
kunde gøre moget bedre end at gifte sig med den milde, elsk-
værdige Fyrstinde Marie, der var en af de rigeste Arvinger i
Rusland. En saadan Forbindelse vilde være en Lykke baade for
ham selv og hans Forældre og tillige — det følte han — for den
unge Pige, der stod saa ene i Verden. Men han havde jo nu en-
gang givet Sonja sit Ord, og det var netop Tanken herom, der
irriterede ham, hver Gang Kammeraterne bragte Fyrstinde Bol-
konskij paa Tale.

(2

Leo Tolstoy; Krig og Fred. Ill

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free