Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 59 |
||
»Naa, De venter nok ogsaa paa Overgeneralen!" sagde han. |
»Ja, det er rigtignok heldigt, at vi har faaet ham, for disse pølse-
ædende Tyskere, som gik og blandede sig i alt, var der sandelig (I
intet at stille op med. Nej, nu faar vi Russere nok Lov til at |
snakke et lille Ord med, og det kan være ret heldigt, for vi |
trænger virkelig til lidt frisk Vind i Sejlene. Vi har jo ikke be-
stilt andet end at gaa baglængs. Nej det er sørgeligt — yderst
sørgeligt! — Har De ogsaa været med til hele den Elendighed?"
»Ja, jeg har haft den Fornøjelse at gaa baglængs ligesom
alle de andre!" svarede Fyrst Andrej med et bittert Smil, ,og jeg
kan tillige takke Krigen for, at jeg har mistet min gamle Fader,
der lige er død af Sørg over Landets Ulykke. Mine to Godser i
Smølensk kan jeg nok ogsaa sige Farvel til, da Fjenden..."
»Hvad hører jeg? Men det skulde da vel aldrig være Fyrst
Bolkonskij, jeg har den Ære at tale med?"
»Jo, netop!"
»Nej virkelig! Maa jeg saa ytre min Glæde over at gøre De-
res Bekendtskab, Fyrste. Mit Navn er Denisov, Vaska Denisov!"
sagde den lille Husarofficer og trykkede Fyrst Andrejs Haand,
medens han saa’ ham venligt ind i Ansigtet. ,,Ak ja, det er en
slem Krig, denne her, men navnlig for dem, der maa betale
Gildet. — Hm, hm! Naa, saa De er Fyrst Bolkonskij!"
Fyrst Andrej kendte Denisov gennem Nataschas Omtale,
og han vidste ogsaa god Besked om hans mislykkede Frieri.
Det var derfor ganske naturligt, at Mødet med ham vakte Min-
der, som i lange Tider havde ligget gemt i hans Sjæl; men han
havde i den sidste Tid prøvet og gennemgaaet saa meget, at de
ikke virkede med samme Styrke som før. Denisov følte sig og-
saa pludselig hensat til en halvglemt Verden, da han hørte Bol-
konskijs Navn, og medens hans Tanker med en vis vemodig
Nydelse gik tilbage til svundne Tider, dvælede de særlig ved
hin Aften, da han bedaaret af Nataschas følelsesfulde Sang til-
bød hende, Barnet paa femten Aar, sin Haand og sit Hjerte.
Men nu trak han paa Smilebaandet ved Tanken om den For-
elskelse, der dengang havde grebet ham saa stærkt, og det ko-
stede ham ikke den fjerneste Anstrengelse at forlade disse Min- Å
der og gaa over til det, der interesserede ham ulige mere end åd
de taagede Billeder fra Fortiden, som hans Erindring havde
fremkaldt. Han lod Minderne ligge og skyndte sig at betro Fyrst lg
Andrej, hvad der førte ham herhen. Det var en dristig Plan, som BÅDE |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
