Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er
60 Krig og Fred
han allerede tidligere havde forelagt Barclay de Tolly, og som
han nu agtede at forelægge Kutusov, og den gik ud paa, at man
skulde operere med en mindre Styrke i Fjendens Flanke og gen-
nembryde hans Tilførselslinier, der efter Denisovs Mening ikke
var tilstrækkeligt sikrede.
»Jeg vil paatage mig at gøre det, naar jeg blot faar 500
Mand, mere behøves der ikke!" sagde han, idet han rejste sig
og begyndte at gøre Rede for Enkelthederne af sin Plan, men
midt under hans Udvikling hørte man Lyden af Militærmusik,
der nærmede sig, og samtidig genlød Luften af livlige Hurra-
raab.
,Der er han! Der er han!" raabte en Kosak, som holdt uden
for Porten, og Bolkonskij og Denisov skyndte sig saa hen til
Æresvagten, som stod opstillet en Snes Skridt derfra. Lige som
de naaede Fløjen, fk de Øje paa Kutusov, der kom ridende i
Spidsen for et stort Følge af Generaler. Barclay de Tolly red
nærmest ved ham, og en Mængde Officerer løb i en tæt Skare
paa begge Sider af dem, raabte Hurra og svingede med Huerne.
Kutusov, der hele Tiden prikkede sin trætte Hest med Sporerne,
nikkede uafladelig til højre og venstre og førte samtidig Haanden
op til sin hvide Felthue. Han var bleven dygtig svær, siden
Fyrst Andrej sidst saa’ ham, men hans udslukte Øje, Arret paa
Kinden og det trætte Udtryk i Ansigtet bevirkede i Forening, at
han lignede sig selv op ad Dage. Da han kom i Nærheden af
Æresvagten, som udelukkende bestod af høje, smukke Grena-
derer, der næsten alle bar Tapperhedskorset, standsede han et
Øjeblik, medens de præsenterede Gevær, mønstrede Rækkerne
og vendte sig derpaa om mod sit Følge med et ironisk Skulder-
træk.
»Ja, skulde man tro, at det var nødvendigt stadig at gaa til-
bage, naar man har saadanne Folk!" sagde han med et Suk og
rystede paa Hovedet. ,Skulde man tro det? — Naa, ja ja da!
Farvel, General!" tilføjede han henvendende sig til Barclay de
Tolly, og derpaa red han lige forbi Fyrst Andrej og Denisov og
forsvandt i Porten, ledsaget af Mængdens Hurraraab.
Saa snart han kom ind i Gaarden, udstødte han et Lettelsens
Suk, der røbede hans Glæde over, at han nu var færdig med
Forestillingen. I Nærheden af Stalden gjorde han Holdt, bøjede
sig forover, fik med meget Besvær Benet løftet op over Sade-
len og faldt pustende og stønnende i Armene paa et Par Adju-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>