Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 61
danter, der stod nedenfor og fangede ham op. Efter at have bøjet
øg strakt sine Ben et Par Gange saa’ han sig med missende
Øjne om til alle Sider, og hans Blik strejfede da ogsaa Fyrst
Andrej, som havde stillet sig op i Nærheden af ham; men han
genkendte ham ikke og stolprede med usikre Skridt hen mod
den høje Trætrappe, som førte op i Huset. Paa Vejen derhen
strejfede hans Blik atter Bolkonskij, og efter at han havde stir-
ret lidt paa ham, opdagede han pludselig, hvem det var, han
havde for sig.
»Ih, se Goddag, Bolkonskij! Goddag, min Ven! Kom herhen,
og lad os følges ad!" sagde han i en træt Tone og gik med Be-
svær op ad den knirkende Trappe. Efter at han endelig havde naaet
det øverste Trin, dumpede han ned paa en Bænk, der var an-
bragt med Ryggen mod Gelænderet, og bød Fyrst Andrej at sætte
sig ved hans Side. ’
,Naa, hvordan har din Fader det saa?" spurgte han i en
velvillig Tone.
,Han er død. Jeg fik Efterretning derom i Gaar!" svarede
Andrej kort.
Kutusov saa’ først paa ham med store, forskrækkede Øjne
og tog derpaa sin Hue af og gjorde Korsets Tegn.
»Ja, Fred være med ham da! Guds Villie ske med os alle!"
sagde han og sukkede dybt. ,Jeg holdt meget af ham og satte
ham særlig højt. — Vær forvisset om, kære Ven, at jeg tager
inderlig Del i din Sorg!" tilføjede han med Taarer i Øjnene og
trykkede Fyrst Andrej ind mod sit brede Bryst.
»Gaa med indenfor, dér snakker vi bedre sammen!" sagde
han efter en længere Pause og gjorde Mine til at rejse sig, men
inden han naaede saa vidt, kom Denisov, som Adjudanterne for-
gæves havde søgt at hølde tilbage, kilende op ad Trappen og
traadte dristigt frem foran Kutusov, der sendte ham et misfornøjet
Blik. Denisov sagde, hvem han var, og erklærede derpaa, at han
havde noget at meddele, som var af største Betydning for Fædre-
landets Vel.
»Nej virkelig!" brummede Kutusov med en skeptisk Mine.
»Hvad kan det vel være? Lad os engang høre?"
Denisov rødmede som en ung Pige, men begyndte dog straks
og uden mindste Forlegenhed at gøre Rede for sin Plan, der gik
ud paa at gennembryde Fjendens Tilførselslinier mellem Smo-
lensk og Vjasma. Han forsikrede, at han vilde kunne udrette
]
|
SE
>
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
