Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 63
gest, en Bemærkning, der interesserede Kutusov i den Grad, at
hans Øjne straks søgte hen til Døraabningen. For øvrigt sad
Overgeneralen og lyttede til Referatet med det søvnige og trætte
Udtryk, som Fyrst Andrej kendte saa godt fra Krigsraadet Dagen
før Slaget ved Austerlitz, og det var tydeligt, at intet af det han
hørte, interesserede ham i fjerneste Maade: han hørte kun efter,
fordi han var nødt dertil. Han nærede øjensynlig den dybeste
Foragt for al den Forstand og Sagkundskab, som den anden lagde
for Dagen, og syntes gennemtrængt af Bevidstheden om, at det
ikke var den megen Viden, men kun Erfaring og Kendskab til
Livet, som det kom an paa. Fyrst Andrej fulgte opmærksomt
Udtrykket i hans Ansigt, og han opdagede ikke andet i det end
en dyb Lede, der kun forsvandt i det korte Øjeblik, Kjolen ras-
lede bag Døren. Kutusov hørte paa Generalen uden at sige et
Ord, og han syntes først at vaagne op, da denne forelagde ham
en Skrivelse, hvori forskellige Afdelingschefer droges til Ansvar
for den Skade, deres Folk havde anrettet paa Markerne.
»Aa, brænd det Vrøvl! I Ilden med det!" sagde han ærger-
lig og rystede paa Hovedet. ,Lad dem kun slaa Kornet og svie
Skovene af, saa meget de lyster. Jeg har ganske vist ikke givet
dem Lov dertil, men det staar heller ikke i min Magt at for-
hindre det, og jeg vil ikke drage dem til Ansvar derfor. Krig er
Krig, og det bliver nu engang ikke anderledes."
Il
,Naa, nu er vi vel færdige!" sagde Kutusov, efter at han
havde sat sit Navn under den sidste Skrivelse, og derpaa rejste
han sig med Besvær og gik hen mod Døren. Saa snart han kom
ind i Forstuen, traadte Præstekonen ham i Møde med Bakken i
Haanden og nejede rødmende, og han saa" smilende paa hende
og kneb hende under Hagen.
»Ej, ej, du ser jo rigtig godt ud!" sagde Kutusov, som tog
nogle Guldstykker op af sin Lomme og lagde dem paa hendes
Bakke. ,Tak for din Venlighed, min lille Putte!"
Præstekonen, der rødmede endnu mere end før, smilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
