Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 75
Kjole, der syntes at vække deres højeste Interesse. Da de for-
reste af Vognene nærmede sig Rytterregimentet, holdt dette til |
højre, og Pierre klemte sig saa helt op mod Randen af Hul- ||
vejen for ikke at blive redet over Ende. Nede, hvor han stod, |
var der koldt, mørkt og fugtigt, men for oven skinnede Solen |
lyst og venligt, og oppe i en lille Kirke, der laa lige over for |
ham, tæt ved Randen af Slugten, ringede Klokkerne til Fro-
messe. En af Vognene standsede, da den kom i Højde med
Pierre, og en gammel, saaret Soldat, som fulgte bagefter, lænede
sig op til Bagsmækken og kiggede hen paa den store Mand i
den løjerlige Klædedragt.
»Naa Landsmand," sagde han i en troskyldig Tone, ,hvad
mener du saa? Skal vi gøre Holdt i Moshaisk, eller skal vi
transporteres lige til Moskvå?”
Pierre var saa dybt hensunken i Tanker, at han slet ikke
hørte Spørgsmaalet. Hans Blik gled fra Rytterne, der nærmede
sig i Skridt, hen til Vognen, i hvilken der sad tre saarede Sol-
dater. Den ene, hvis Hoved var indbundet i blodige Pjalter, saa’
ufravendt op mod Kirken og gjorde idelig Korsets Tegn, den
anden, en ung, blegnæbbet Fyr, skævede med et godmodigt Smil
hen til Pierre, og den tredje hvilede med Hovedet mod Bag-
smækken og skjulte sit Ansigt i Hænderne. j
Lige som Regimentets Sangere kom i Højde med Vognen,
istemmede de en ny og fornøjelig Vise, der lød endnu mere
jublende, fordi dens Toner blandede sig med Kirkeklokkens
glade Kimen, der kom som en Hilsen hist oppefra, hvor Solen
skinnede saa lyst og varmt. For oven var der Solskin, Lys og
Varme, men nede, hvor Pierre stod ved Siden af Vognen med
de saarede, var der mørkt, koldt og bedrøveligt.
»Ja, de kan sagtens være glade, de pyntede Fyre!” brum-
mede Manden med det indbundne Hoved og saa’ forbitret hen
paa de syngende Husarer, der red forbi.
»Ja, jeg har ellers set mange Slags Krigskarle i Dag,” sagde
den gamle Soldat, som stod og lænede sig til Vognen. ,Alle maa
give Møde, ikke alene de, der har lært at føre Vaaben, men og-
saa de, der kun forstaar at haandtere Ploven og Spaden. Nej,
man tager det ikke saa nøje mere: hele Folket gaar nok med, så
lader det til. Det maa være, fordi de vil have en Ende påa il |
Tingene." udk
Skønt den gamle kunde have udtrykt sig noget tydeligere, | ; j
6t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
