- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
77

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred BT

ligt. Jeg er nemlig paa Vej til min General, med hvem jeg skal
forhandle Sager af yderste Vigtighed. De véd jo nok, Greve, at
vi venter et Slag i Morgen, og da vor Hær tæller 100,000
Mand, kan vi gøre Regning påa mindst 20,000 saarede. Men nu
stiller det sig saa uheldigt, at vi ikke har Læger og Sygebærere
til mere end 6000. Ja, det er en slem Historie, og det værste
er, at der næppe kan skaffes flere.”

Pierre blev yderst pinlig greben ved Tanken om, at maaske
en Fjerdedel af de mange tusinde Mennesker, som han i Dag
havde mødt paa sin Vej, og af hvilke de fleste med Forbavselse
havde kigget paa hans hvide Hat og grønne Kjole, var indviede
til Lidelse og Død. ,,Mange af dem ligger maaske allerede i
Morgen som Lig paa Valpladsen.”" tænkte han, ,men ikke desto
mindre har de kun Fjas og Tant i Hovedet!" Og i samme Nu
førte hans Tanker ham hen til Hulvejen ved Moshaisk. Han
saa’ Vognene med de saarede og hørte Husarernes glade Sang,
der blandedes med Kirkeklokkernes lystige Dingdang. ,Hvor
mærkeligt!" sagde han halvhøjt. ,,Soldater, som drager til Kamp-
pladsen, møder Hundreder af saarede, men dog tænker de ikke
et Øjeblik paa den Skæbne, der venter dem selv. De rider
tværtimod syngende forbi deres lidende Kammerater og nikker nok
saa fornøjet ned til dem. En Fjerdedel af alle de Mennesker, jeg
har mødt i Dag, er dømt til Døden, og dog er alle deres Tanker
kun optagne af min Hat."

Efter at han var kørt igennem Landsbyen Tatarinovas snævre
Gade, saa’ han oppe paa en stor, græsbevokset Kæmpehøj ud
til højre for Vejen en hel Del Militssøldater i hvide Skjorter og
med blanke Metalkors paa Huen. Det var Bønder hentede lige
fra Ploven, som brugtes til at forrette Jordarbejde, da man paa
Grund af deres mangelfulde militære Uddannelse ikke godt
kunde anvende dem paa anden Maade. De hængte i, saa Sve-
den haglede dem ned ad Panden, men samtidig gik Passiaren
rigtig livligt, og der var Latter og Spøg over hele Linien.

Da Pierre saa’, hvor ivrigt disse Bønder tog fat paa det
uvante Skansearbejde, mindedes han pludselig den gamle Sol-
dats Ord, og han følte nu rigtig Sandheden af dem. ,Ja, han
havde Ret: hele Folket gaar med!" sagde han til sig selv, og
da hans Blik i det samme gled hen til de skæggede, solbrændte
Skikkelser, der arbejdede paa Valpladsen i deres kluntede

i
å
i
u

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free