Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Krig og Fred
»Ja, vel er jeg det! Fyren dér, han skaaner ingen, skal De
vide," svarede Artilleristen og pegede paa Kanonkuglen, som laa
og murrede i Jorden. ,Rammer han Dem, bliver De maset til
Grød med det samme. — Nej, vi holder ikke af det!" tilføjede
han grinende.
Flere af Mandskabet ved den nærmeste Kanon kom nu og-
saa hen til Pierre for at faa sig en lille Passiar. De var øjen-
synlig glade og forbavsede over, at han kunde tale som en af
deres egne.
»Ja, se vi har Trøjen paa, og derfor er vi nødt til at tage
Tørnen!" sagde en af dem. ,,Men at en fornem Herre kommer
her og udsætter sig, det er ligefrem mærkeligt, — Det maa være
en flink Herre — en af den rigtige Slags!"
»Træd an ved Kanonen!" raabte en ung, opløben Løjtnant
hen til dem, der stod omkring Pierre, og alle Folkene skyndte
sig saa at komme paa Plads.
Henad 10 havde man allerede baaret en halv Snes saarede
og døde ud af Batteriet, to af Kanonerne var skudt sønder og
sammen, og Projektilerne slog hyppigere og hyppigere ned i
Værket eller fløj hæseblæsende videre. Men Artilleristerne var
stadig ved godt Humør, og de fleste af dem lo og passiarede
endnu livligere end før.
»Der har vi en Trillepølse!f raabte en af dem og pegede paa
en Granat, som nærmede sig hvislende og fløjtende. ,,Aa, stik du
af min Ven! Vi har ingen Brug for dig her!"
»Ja — hen til Knoldesparkerne!" bemærkede en anden le-
ende, da han saa’, at Granaten fløj videre og slog ned i Fodfolks-
reserven, der stod opstillet bag Batteriet.
»Hvad! Kender du Fyren, siden du hilser saa høfligt paa
ham?" sagde en tredje til en Konstabel, der dukkede sig for en
Kanonkugle, som får susende hen over hans Hoved.
Henne ved den næste Kanon havde Mandskabet samlet sig
bag Brystværnet for at se, hvad der foregik forude.
»De har trukket Skytterne ind og er i Færd med at gaa til-
bage," sagde en lille, tyk Artillerist og pegede ud over Volden.
»Pas du dit eget Kram!" raabte Kanonkommandøren og tog
ham i Kraven. ,,Naar Fodfolket gaar sin Vej, kommer Turen til
os, som er bagved."
Alle Folkene gav sig til at grine og fik travlt med at komme
paa Plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>