- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
106

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 Krig og Fred

der Liv i dem, og i saadanne Øjeblikke gik Passiaren rigtig
flinkt. Hvad der interesserede dem mest, var dog de Smaabegi-
venheder, som slet ikke stod i Forbindelse med Slagets Gang.
Det var, som om deres forpinte Sind fandt Hvile i at be-
skæftige sig med Bagateller, der bortdrog deres Opmærksom-
hed fra de Rædsler, som omgav dem. Da et Batteri raslede
forbi Regimentets Front, blev der saaledes raabt fra alle Sider
til Stykkuskene for at gøre dem opmærksomme paa, at en af
Stanghestene var traadt over Skaglerebet, og da en lille, gul-
brun Køter får bjæffende og med Halen mellem Benene forbi
Rækkerne, blev den hilst med Hujen og Piben, hvor den kom
hen. Men denne opblussende Munterhed var kun af kort Va-
righed, og alle disse Mænd, som nu havde ligget i otte sam-
fulde Timer og ladet sig beskyde uden at kunne gøre Gengæld,
grebes efterhaanden af en stærk Forknythed, der tydeligt gav
sig til Kende i deres forpinte Ansigter.

Fyrst Andrej, der saa’ bleg og mørk ud, gik frem og tilbage
foran Fronten med bøjet Hoved og Hænderne paa Ryggen. Han
havde intet at gøre, thi alt gik ganske af sig selv. De døde blev
slæbt bagud, de saarede bares bort, og de levende udfyldte de
Huller, der efterhaanden opstod. I Begyndelsen fandt han, at
det var hans Pligt at vandre om imellem Folkene for at holde
Modet oppe i dem og paavirke dem ved sit Eksempel, men han
opdagede snart, at hans Nærværelse hverken gjorde til eller
fra, og at han selv havde hele sin Sjælsstyrke behov for at
tvinge Tankerne bort fra de Rædsler, der truede ham og alle de
andre. Medens han vandrede frem og tilbage med lange Skridt,
gjorde han sig Umage for at følge de Striber, som Leen havde
dannet i Stubmarken, og samtidig regnede han ud, hvor mange
Pløjestrimler, der gik paa en Fjerdingvej. Alt imellem bøjede
han sig ned over en af de mange Malurttuer, som voksede
langs Agerrenen, rippede en Haandfuld Blomster af, smuldrede
dem mellem Fingrene og indaandede deres stærke, krydrede
Duft. Det var, som om alt Tankelivet var standset i ham. Han
gik i Taaget og lyttede med et sløvt Øre til Granaternes hvis-
lende Flugt og de dumpe Drøn i det fjerne. Nu og da førte en
saadan Hvislen hans Øjne hen til Folkene i den nærmeste Ba-
taillon, medens han samtidig fulgte det dræbende Uhyre i dets
Flugt. ,Der er den! — Den kommer herhen!" tænkte han med
Gysen, da en Granat for hvæsende hen over Hovedet paa ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free