Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 107
»Og der har vi én til! — Og nok én! — Ja, den sidste, den
rammer!" Han standsede sin Vandring et Øjeblik og saa’ hen i
Folkenes Rækker. ,,Nej — den gik videre! Gud være lovet!"
Atter en pibende Lyd og et Bump, og i det samme slog en
Kanonkugle ned midt inde i Bataillonen. Han gøs og saa’ igen
hen til Folkene: Den maatte sikkert have gjort Ulykker, for der
opstod et stærkt Røre i et af Kompagnierne.
,»Aa, Hr. Løjtnant!" raabte han til sin Adjudant. ,Vil De
sige til Folkene, at de ikke maa klumpe sig sammen!"
Adjudanten udførte Befalingen og ilede derpaa tilbage til
Fyrst Andrej, medens Bataillonschefen samtidig nærmede sig til
Hest fra den modsatte Side.
»Dæk!" lød det henne fra forreste Geled, og som en Rov-
fugl, der slaar ned paa sit Bytte, faldt der en Granat snurrende
og hvislende foran Fødderne af Bataillonschefens Hest og kun
to Skridt fra Fyrst Andrej. Hesten, som ikke generede sig for
at vise sin Angest, stejlede, snøftede og gjorde et saa pludseligt
Spring til Siden, at den var lige ved at smide sin Rytter af.
,Dæk!" raabte Adjudanten, i samme Nu som Granaten slog
ned, og smed sig paa Maven i Græsset. Fyrst Andrej blev der-
imod staaende og saa’ paa det sorte Uhyre, der stadig snurrede
rundt som en Top inde i en stor Bynketue.
»Skal jeg nu dø?" tænkte han, medens hans Øjne dvælede
ved den uhyggelige, rygende Tingest, der fortsatte sin fraadende
Dans inde mellem Bynkens risformede Grene. ,Nej, jeg kan
ikke — jeg vil ikke dø! Jeg elsker Livet, den Luft, jeg indaan-
der, og Jorden, jeg træder paa!" Saaledes tænkte han, men han
smed sig alligevel ikke, da han vidste, at Folkenes Øjne hvilede
paa ham.
»Skammer De Dem ikke!" raabte han til Adjudanten. ,Hvor
det dog er us..." Men han fk ikke talt ud, thi i samme Øje-
blik hørte man et stærkt Skrald; Stumper og Stykker af Jern
og Bly fløj svirrende op i Luften, og Fyrst Andrej blev slynget
ud til Siden og faldt med fremstrakte Arme næsegrus ned mod
Jorden.
De nærmeste af Bataillonens Officerer styrtede hen til ham,
og de saa’ da, at Blodet vældede ud af hans højre Side og far-
vede Græsset. Han laa fuldstændig ubevægelig med Ansigtet
nedad og aandede tungt og besværligt.
,Naa, hvad staar I der og maaber efter!" raabte en tyk
s7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
