- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
110

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110 Krig og Fred

uvilkaarlig hen til de blodige, lemlæstede Skikkelser inde under
Træerne, og han udstødte saa et"dybt Suk og saa” ned for sig.

»Ja, om lidt er jeg parat!" sagde han til en af Ambulance-
soldaterne, som pegede paa Fyrst Andrej. ,I kan godt bære ham
ind straks!"

Der opstod øjeblikkelig en forbitret Knurren inde mellem de
nærmeste saarede.

»Ja, de fornemme Herrer, de gaar nu altid foran os andre,
selv naar det gælder om at afmarschere til den anden Verden!"
sagde en af dem og saa” vredt hen til Lægen.

Fyrst Andrej blev baaret ind og lagt paa et Bord, som lige
var blevet skyllet af. Han formaaede ikke at danne sig noget
klart Begreb om, hvad der foregik i Nærheden af ham, men det
kom maaske af, at han var saa fuldstændig optaget af de ynke-
lige Skrig han hørte, og de skrækkelige Smerter, han følte i Un-
derlivet og Hoften. Alt, hvad han saa” omkring sig, forenede sig
til et eneste Indtryk: til et stort nøgent og blodigt Menneske-
legeme, som fyldte hele det lave Telt og mindede ham om det
Kaos af hvide Kroppe, som han for 14 Dage siden havde set i
Mosehullets plumrede Vande. Ja det han saa” her, var det sam-
me Menneskekød som det, der allerede dengang havde vakt bange
Anelser i hans Sjæl og bragt Varsel om det skrækkelige, der nu
var sket.

I Teltet var der tre Borde, af hvilke de to var optagne, da
Fyrst Andrej blev baaret ind. Foreløbig lod Lægerne ham ligge
i Rø, og skønt han var halvt bevidstløs, fik han dog efterhaanden
et bestemt Indtryk af, hvad der foregik om ham. Paa det nær-
meste Bord sad der en Tatar med opsmøget Skjorte; fire Soldater
holdt ham, og en Læge med Briller paa snittede med en blank
Kniv i hans brune, muskelstærke Ryg…Den saarede, der hele
Tiden gav sig ynkeligt, løftede pludselig sit Ansigt med de frem-
staaende Kindben og Stumpnæsen, udstødte et gennemtrængende
Hvin og gjorde samtidig en voldsom Kraftanstrengelse for at
slide sig løs fra sine Plageaander. Paa det andet Bord, som var
omgivet af en halv Snes Mennesker, laa der en høj, kraftig
Mand, fuldstændig udstrakt og med Hovedet hvilende paa selve
Bordpladen. Et Par Sygepassere havde lagt sig hen over ham
med hele deres Vægt for at holde ham nede, og han udstødte
nogle hjerteskærende Skrig, der lød som en kvalt Hulken eller
Stønnen. Hans ene Ben, der var hvidt og skært som hans øvrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free