Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 111
Legeme, sprællede uafladeligt i Krampetrækninger, og hans an-
det, der var rødt og betændt, laa ubevægeligt hen ad Bordet. To
Læger bøjede sig over ham, og den ene bevægede Armen regel-
mæssigt frem og tilbage. É
Efter at Lægen med Brillerne havde snittet tilstrækkeligt i
Tataren, tørrede han sine blodige Hænder i et Haandklæde og
gik hen til Fyrst Andrej.
Men saa klæd ham dog af! Hvorfor staar De dér med Hæn-
derne i Skødet?”" sagde han vredt til den unge Feltskær, der
fungerede som hans Hjælper.
Efter at Feltskæren havde taget Frakken af Fyrst Andrej og
skaaret hans Skjorte igennem med et rask Snit, bøjede Lægen
sig ned over hans Saar, undersøgte det og udstødte et dybt Suk.
Derpaa vinkede han en Kollega hen til sig, og et Øjeblik efter
følte Fyrst Andrej en saa ulidelig Smerte i Siden, at han tabte
Bevidstheden. Da han atter kom til sig selv, saa’ han, midt inde
i en Bunke Charpi, blodige Bensplinter og afskaarne Kødstum-
per, som Doktorens Kniv havde fjernet fra Saaret, der nu var
udvadsket og forbundet. De stænkede ham med koldt Vand i An-
sigtet, og Lægen bøjede sig ned over ham, kyssede hans Pande
og gik.
Nu, da Lidelserne var overstaaede, følte Fyrst Andrej et
usigeligt Velvære. De skønneste og lykkeligste Øjeblikke i hans
Liv, Minder, der førte ham helt tilbage til Barndommens Dage,
drog forbi ham, og det var, som om han atter oplevede, hvad der
for Aaringer siden havde gennemtonet hans Sjæl, og hvad denne
havde indspundet i sit fineste Væv.
Henne ved det andet Bord tumlede Lægerne endnu stadig
med den saarede, der jamrede sig saa skrækkeligt. En af dem
løftede hans Hoved og talte venligt og beroligende til ham.
»Aa, lad mig se det! Aa — aah! U-hu-hu-hu-huh!" stønnede
den ulykkelige med en Stemme, der lød som en kvalt Hulken.
Da Fyrst Andrej hørte denne Stønnen, var han lige ved at græde.
Han vidste ikke hvorfor. Om det var, fordi han skulde dø, uden
at han havde faaet Lejlighed til at udmærke sig, eller fordi han
skulde sige Farvel til Livet og alle de skønne Barndomsminder,
der saa pludseligt var dukket op i ham? Om det var, fordi han
selv havde lidt saa meget, eller fordi en anden lidende stønnede
saa ynkeligt i hans Nærhed ? Nej. han vidste det ikke. Han vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
