Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 121
kerhed, hvormed hun optraadte, varede det ikke længe, inden
han fandt det hele saare simpelt og naturligt. Helene fortalte
derpaa uden Sky til alle sine Venner — altsaa til hele Petersborg
- at baade Prinsen og den gamle Greve havde gjort hende et
Ægteskabstilbud, at hun elskede dem begge, øg at hun derfor
ikke kunde bekvemme sig til at bedrøve nogen af Parterne. I
alle Hovedstadens Kredse begyndte man nu at snakke om, at
den ulykkelige og interessante Grevinde Besukhov havde to Til-
bedere i Prinsen og Greven, og at det var hende umuligt at træffe
noget Valg, da hun holdt lige meget af dem begge. Selve Skils-
missespørgsmaalet blev derved trængt helt i Baggrunden, idet
man kun diskuterede, hvilket Parti der vilde være det ønskelig-
ste for hende, og hvorledes Hoffet vilde stille sig til hendes
eventuelle Valg. Der gaves ganske vist nogle enkelte fordoms-
fulde Mennesker, som fandt, at hun ved et saadant Skridt vilde
krænke Ægteskabets Hellighed, men de var dog saa fornuftige
at holde deres Mening tilbage, da Tidens store Aander jo allerede
havde givet Spørgsmaalet en praktisk Løsning, og det saaledes
kun vilde være Dumhed eller Mangel paa Viden, naar man fandt
det stødende, at en Dame, hvis ægteviede Mand endnu levede,
gik hen og giftede sig for anden Gang.
Marja Dmitrjevna, som opholdt sig et Par Maaneder i Pe-
tersborg for at kunne være i Nærheden af sin yngste Søn, der
laa saaret paa Lazarettet, var den eneste, som aldeles uforblom-
met udtalte em Mening, der fuldstændig afveg fra alle andres.
Første Gang hun traf sammen med Helene — det var paa et
Sommerbal hos Grev Narischkin — gik hun hen til hende og
afleverede alt, hvad hun havde paa Hjertet.
»Naa, saa du vil gifte dig, medens din Mand endnu er i Live
sagde hun med sin grove, mandhaftige Røst og saa højt, at alle
i Salen kunde høre det. ,Og du tror maaske, at det er noget nyt,
du dér har hittet paa? Nej, paa ingen Maade, min gode, det er
en gammel Opfindelse. Der er Steder nok — Hm! Hm! — hvor
man gør det samme." Og efter at have sagt disse Ord saa’ den
på
gamle Dame barsk øg truende paa hende, satte sine vide Puf-
ærmer i de rette Folder og vendte hende derpaa Ryggen.
Fyrst Vasilij, hvis Hukommelse i den sidste Tid var begyndt
at blive noget svækket, og som derfor var tilbøjelig til at gentage
sig selv i det uendelige, trak sin Datter hen i en Krog, hver
Leo Tolstoy: Krig og Fred. III y,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
