Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Krig og Fred
Natascha følte sig rigtig vel til Mode, medens hun sad ved
Siden af sin Moder og saa” alle Husene glide forbi sig. Nu og da
kiggede hun ud af Vinduet og hen efter Vognene med de saa-
rede, som kørte foran hende, og hendes Blik fæstede sig saa
hver Gang paa den høje Rejsevogn, der førte Toget an. Hun hav-
de ikke Anelse om, hvem der sad i den, men hendes Øjne blev
uvilkaarlig hængende ved dette Køretøj, fordi det ragede op over
alle de andre.
Medens Natascha saa’ ud efter Menneskevrimlen, der be-
vægede sig frem og tilbage i Gaden, udstødte hun pludselig et
Overraskelsens Skrig.
»Mama! Sonja!" raabte hun fornøjet. ,Kan I se ham med
den laadne Kabuds derhenne?"
»Ja, hvad mærkeligt er der ved ham?" spurgte Grevinden i
en ærgerlig Tone.
»Ih, det er jo Besukhov!’" svarede Natascha, som i det samme
lænede sig helt ud af Vinduet og pegede paa en høj, tyk Mand,
der gik ved Siden af en sammenkrøben Olding i Bajs Frakke.
»Der gaar han henne! Kan du virkelig ikke kende ham?"
»Er det ham i Kuskekavajen, du mener?"
»Jaå, vist saa!"
»Aa, Sniksnak, du tager fejl!"
»Men jeg tør give mit Hoved paa, at det er ham!" raabte
Natascha endnu ivrigere end før.
Efter at Grevinden havde set lidt nærmere paa den høje
Mand i Kavajen, kom hun dog til det Resultat, at Datteren havde
Ret. Pierre gik med bøjet Hoved og en tankefuld Mine, og da
hans Ledsager gav ham et Puf for at henlede hans Opmærksom-
hed paa Ansigterne, som fulgte ham med nysgerrig Interesse
henne fra Vognvinduet, saa” han sig forvildet om til alle Sider
uden at kunne blive klog paa, hvad den anden mente. Men da
han endelig opdagede Natascha, satte han sig øjeblikkelig i Be-
vægelse og løb ud paa Kørebanen, hvor han dog foreløbig blev
staaende med et fortabt Ansigt.
»Jh, men saa kom dog herhen, Greve!" raabte Natascha og
hilste ham med et straalende Smil. — ,,De vil nok ikke kendes
ved os i Dag!" vedblev hun og strakte sin Arm ud imod ham.
Pierre skyndte sig hen til Vinduet og trykkede et langt Kys
paa hendes Haand, medens han gik ved Siden af Vognen, der
kørte i Skridt gennem Mængden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
