Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Krig og Fred
»Men fryser du ikke?” spurgte hun ømt. ,Du ryster jo som
et Æspeløv! Vil du dog ikke snart gaa til Hvile, mit søde
Barn?"
,»Hvad siger du? — Jo, nu kommer jeg straks!"
Fra det Øjeblik Natascha havde bragt i Erfaring, at Fyrst
Andrej var i hendes Nærhed, havde alle hendes Tanker kun
drejet sig om, hvorledes hun skulde finde en Lejlighed til at
aflægge ham et Besøg. Grevinden var selvfølgelig ikke længe
om at opdage, at hendes Datter havde et eller andet i Sinde,
men hvad det var, kunde hun ikke blive klog paa, og det pinte
hende i allerhøjeste Grad.
.,Naa, klæd dig saa af, mit søde Barn, og læg dig i min Seng!"
sagde Grevinden, til hvem der var redt op paa en bred Vægge-
bænk, medens de andre maatte nøjes med at ligge paa Gulvet.
»Nej, lille Mama, lad du mig ligge hvor jeg har Lyst!" sva-
rede Natascha i en utaalmodig Tone og gik hen til Vinduet, som
hun aabnede. Da hun stak Hovedet udenfor, hørte hun de saa-
redes Stønnen endnu tydeligere end før, og skønt hun godt vidste,
at Fyrst Andrej, der laa i en Hytte paa den anden Side af Lands-
bygaden, ikke var blandt dem, hvis Klager naaede hendes Øre,
følte hun sig dog saa angreben af al den Jammer, der omgav
hende, at hendes Bryst var lige ved at sprænges af en under-
trykt Hulken.
»Men skal du dog ikke i Seng, min lille Skat?" spurgte Grev-
inden i en bekymret Tone og rørte let ved hendes Skulder.
»Jo, nu kommer jeg, nu kommer jeg!" svarede Natascha, der
skyndte sig i den Grad med at faa Klæderne af, at hun i sit Hast-
værk sprængte baade Snørelidser og Baand. Efter at have taget
sin Nattrøje paa begyndte hun at flette sit Haar med hurtige
Fingerbevægelser, og saa snart hun var færdig hermed, lagde hun
sig paa sit Leje, der var redt nærmest henne ved Døren.
»Hør Natascha, skal vi ikke bytter! foreslog Sonja »Dii
ligger langt lunere mellem Mama og mig."
»Nej, jeg bliver hvor jeg er! — Men nu skulde I elg se at
komme til Ro!’’ sagde Natascha i en ærgerlig Tone og borede sit
Hoved helt ned i Puden for at skjule sin Hulken.
Grevinden, Fru Schosz og Sonja klædte sig nu ogsaa af og
svøbte sig i deres Tæpper. Inde i Stuen, hvor der kun brændte
en eneste Natlampe, var alt indhyllet i Halvmørke, men udenfor
lyste Ildebranden som et mægtigt Baal i det fjerne, og henne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>