Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 169
Kroen skraas over for Hytten lød der drukne Røster, som blan-
dede sig med de saaredes ynkelige Stønnen.
Natascha laa længe og lyttede uden at røre sig. Hun hørte
først Moderen stønne og sukke og lidt efter Sonjas rolige Aande-
dræt, der til Tider overdøvedes af Grevens velbekendte Snor-
ken og nogle mærkelige Trompetsignaler, som Fru Schosz frem-
bragte med sin Næse. Efter at der var gaaet en halv Snes Mi-
nutter, kaldte Grevinden sagte paa sin Datter, men Natascha
svarede ikke og laa stadig saa stille som en Mus.
»Jeg trør hun sover!" hviskede Sonja og lettede Hovedet lidt
fra Puden.
Under en af Pauserne i Snorkeduetten kaldte Grevinden
igen, men denne Gang kom der intet Syar, og lidt efter trak hun
Vejret saa regelmæssigt og dybt, at det var utvivlsomt, at Søvnen
ogsaa havde overvældet hende.
Natascha laa endnu længe og lyttede. Henne i en Sprække
bag Ovnen pippede en Faarekylling, langt borte i Landsbyen
galede en Hane, og de saaredes Stønnen hørtes endnu tydeligere
end før, da den vilde Larm i Kroen nu var ophørt. Endelig var
det Øjeblik kommet, som hun hele Dagen havde haabet paa,
men nu, da hun nærmede sig sine Ønskers Maal, gøs hun ved
Tanken om at skulle gense ham badet i Blod og maaske døende.
»Sonja, sover du? — Mama, er du vaagen?" sagde hun
halvhøjt, men ingen svarede. Natascha rejste sig og løb påa
sine bare Fødder hen over det knirkende Gulv. Det forekom hen-
de, at hun hørte regelmæssige Slag paa Hyttens Vægge, men det
var hendes eget Hjerte, der bankede saa stærkt af Sindsbevæ-
gels2 og Frygt, at det var lige ved at sprænge Brystet.
Hun ilede gennem Forstuen og over den fugtige, kolde
Landsbygade, men netop denne Kulde vakte hendes Livsaander
og gav hende Kraft”og Mod. Uden at betænke sig et Øjeblik
aabnede hun Døren til Fyrst Andrejs Hytte og smuttede inden-
for. Henne i Baggrunden af den store, halvmørke Stue stod der
en Seng, i hvilken hun kunde skelne Omridsene af et menneske-
ligt Legeme, og paa et Bord ved Siden af Hovedgærdet brændte
der et osende Tællelys. ,,Men han er jo helt uformelig!" tænkte
hun gysende, thi hun opfattede den saaredes Knæ som hans
Skuldre. Hun standsede et Øjeblik, men en uimodstaaelig Magt
drev hende fremad, og hun listede sig saa videre Skridt for
Skridt, til hun naaede Midten af Stuen. Hun opdagede nu til sin
Leo Tolstoy: Krig og Fred. III ’2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
