Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 175
velsignede Unge! Er det derfor jeg har passet og plejet dig hele
tre Aar igennem? U-hu-hu-hu-huh!’"
»Naa, hold nu op, Marja Nikolajevna!’’ sagde hendes Ægte-
fælle i en beroligende Tone. ,,Du kan da nok begribe, at din
Søster har taget hende med sig."
»Aa, dit usle, hjerteløse Menneske!" skreg Konen, der plud-
selig høldt op med at græde. ,,Har du da ikke Spor af Følelse for
dit eget Barn, siden du sidder rolig her, medens vor lille Katja
maa omkomme i Flammerne. Nej, du fortjener ikke en Faders
Navn, dit afskyelige Skarn! — Men De er god og ædel — jeg
kan se det paa Dem!" henvendte hun sig i en blid Tone til
Pierre. ,,Ak ja, det hele kom over os som en Tyv om Natten.
Først gik der Ild i Nabohuset, og et Øjeblik efter stod vort eget
i lys Lue. Tøsen her skreg: ,,Det brænder! Det brænder!" og i
samme Nu var vi saa omspændt af Flammer, at vi maatte styrte
ud paa Gaden, ganske som vi gik og stod. Jeg selv var i bar
Særk og fik kun Tid til at kaste denne Saloppe om mig. Ak ja,
ak ja! Og medens vi stod og saa’ paa det brændende Hus, op-
dagede jeg pludselig, at vi ikke havde faaet Katja med. Aa, du
milde, forbarmende Gud, skal hun da virkelig steges levende!
Det stakkels, uskyldige Nor! U-hu-hu-hu-huh!"
»Men hvordan skal jeg faa fat i Barnet?” sagde Pierre. —
»Jeg véd jo ikke engang, hvor det er henne!"
»Tak, i Jesu velsignede Navn!" hylede Konen og slyngede
atter begge Årmene om hans Ben. , Tak for den Trøst, du skæn-
ker mit arme Hjerte! — Aniska, dit Utyske, skynd dig at vise
Herren Vej!" skreg hun til Tjenestepigen og spærrede Munden
saa højt op, at hendes lange, gule Fortænder kom helt til Syne.
»Ja, før mig derhen, saa skal jeg gøre mit bedste!" erklærede
Pierre i en resolut Tone.
Den snavsede Tjenestepige rejste sig med et Suk og får saa
af Sted paa sine bare Fødder, fulgt af Pierre, der løb lige i Hæ-
lene paa hende. Hun ilede først gennem en mørk og snæver
Gyde og forsvandt derpaa i en Port, som førte ind til en stor
Gaard. ,,Nu er vi der straks!" sagde hun aandeløst, medens de
Side om Side løb hen over denne, og efter at de havde passeret
endnu et Par Gaarde, standsede hun ved en lille Laage og pe-
gede paa et Hus, som stod i lys Lue. Den ene Gavl var allerede
styrtet ned, og Ildtungerne stak deres røde Spidser op gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
