- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
174

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174 Krig og Fred

paa, hvad han egentlig var før en Fyr, og Franskmændene, fordi
de følte sig imponerede af denne Kæmpe, der gik roligt videre
uden at skænke dem et eneste Blik,

Et godt Stykke nede i Gaden kom han forbi en Port, foran
hvilken der stod tre Infanterister, som forgæves søgte at gøre sig
forstaaelige for en gammel pelsklædt Mand. Da Soldaterne fik
Øje paa Pierre, vilde de ogsaa i Lag med ham, men han rystede
blot paa Hovedet og skyndte sig videre. Et Par Huse derfra blev
nan standset af en Skildvagt, som stod paa Post ved en grøn-
malet Krudtkarre, men først efter at Manden havde raabt til ham
flere Gange og fældet sit Gevær, gik det op for Pierre, at han
vilde faa en Bajonet i Maven, hvis han ikke skyndte sig over
paa det andet Fortov. Det gjorde han da ogsaa, og han traskede.
saa videre, idet han adlød den højere Villie, der bød ham at op-
søge Napoleon, som paa dette Tidspunkt allerede havde siddet
flere Timer i Sikkerhed inden for Kremls Mure, hvorfra han med
en mørk Mine betragtede den Ildebrand, som hærgede Byen. Jo
mere Pierre nærmede sig Enden af Gaden, desto tættere blev
Røgen, og Luften brændte nu næsten som Ild i hans Lunger.
Flere af Husene stod i lys Lue, og alt imellem mødte han
større og mindre Følkehobe, som syntes stærkt ophidsede. Me-
dens han gik hen over en aaben Plads, der til højre begrænsedes
af nogle høje Huse og til venstre af en stor, parklignende Have,
hørte han pludselig en fortvivlet Graad lige i Nærheden af sig,
og han opdagede saa et Par Skridt ud til Siden en mager, halv-
gammel Kone, der sad midt inde i en Bunke Dyner, Kofferter
og andet Bohave. Hun hylede gudsjammerligt, og hendes tre
Børn, to Smaapiger paa ti til tolv Aar og en lille syv Aars Dreng,
stemmede i med det bedste de kunde. En barbenet, snavset Tje-
nestetøs, der havde taget Stade oppe paa en Koffert, søgte at faa
Orden i sit genstridige Haar, og en lavstaqmmet Mand med vel-
plejet Kindskæg og et ubevægeligt Ansigt havde travlt med at
hale forskellige mer eller mindre defekte Klædningsstykker ud
af Roderiet. Saa snart Konen fik Øje paa Pierre, kastede hun sig
paa Knæ foran ham og omslyngede hans Ben med begge sine
Arme.

»Ak, kære, gode Herre! Hjælp mig i min store Nød og
Elende!" bad hun ynkeligt og gennem Taarer. ,,Min lille yngste
Pige ligger maaske nu og kvæles af Røgen. ,,Aa, min dejlige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free